• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ebba Carstensen

Oprindelig forfatter BHes Seneste forfatter Redaktionen

Ebba Carstensen, 1885-1967, dansk maler. Ebba Carstensen blev uddannet på bl.a. Kunstakademiet 1909-13. Opvæksten i landlige omgivelser ved Helsingør blev udgangspunktet for foretrukne hverdagsmotiver som høns, køer og marker. Andre motiver er køkkeninteriører, legetøj og figurbilleder, oftest malet i mindre formater i en mørkttonet farveskala. Inspireret af bl.a. William Scharff og Olaf Rude gik Ebba Carstensen fra et ret impressionistisk til et mere kubistisk-stiliseret formsprog, men vendte sig fra midten af 1920'erne mod en lysere kolorit og mere naturalistiske landskaber samt bibelske og mytologiske kompositioner. Ebba Carstensen var fra 1932 medlem af Decembristerne; hun modtog både Eckersbergs Medalje og Thorvaldsens Medalje (1930 og 1951).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Hessellund: Ebba Carstensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54681



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Ebba Carstensen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik