Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bamse Kragh-Jacobsen

Oprindelig forfatter LeOl Seneste forfatter Redaktionen

Bamse Kragh-Jacobsen, egl. Hans Bernhardt Kragh-Jacobsen, 1913-1992, dansk maler, jazzpianist og restauratør; bror til Svend Kragh-Jacobsen.

Bamse Kragh-Jacobsen var i 1933 elev på Reimann-Schule i Berlin, malede sit første nonfigurative maleri 1940 og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1945. I 1947 var han medstifter af Linien II og udførte rent konkrete værker, bl.a. relieffet Hommage à Piet Mondrian (1947, Esbjerg Kunstmuseum). Senere fulgte malerier i stærke farver med cirkler og linjer som motiv. Som værtshusholder i København drev han Tokanten fra 1945 og Vingården 1956-79.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Olesen: Bamse Kragh-Jacobsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110645