Faktaboks

Axel P. Jensen

Axel Peder Jensen

Født
28. september 1885, Kerteminde
Død
12. juni 1972, Virum

Axel P. Jensen var en dansk maler. Han var uddannet som håndværksmaler og på Kunstnernes Frie Studieskoler 1907-1910.

Axel P. Jensen har malet en del portrætter, men er især kendt som landskabsmaler. Han fornyede traditionen fra Fynboerne såvel motivisk som ved en stærkere kolorit og en til tider heftig malemåde, fx Uvejr over klitten, Pirupshvarre (1928, Statens Museum for Kunst). Blandt flere udsmykningsopgaver er vægmalerierne i Aarhus Centralposthus (1931-1933), der viser reportageagtige scener fra havnen og jyske landskaber.

Fra 1919 var Axel P. Jensen medlem af Grønningen, og han modtog både Eckersbergs Medalje og Thorvaldsens Medalje (1926 og 1946).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig