Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Bredsdorff

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Axel Bredsdorff, 1883-1947, dansk maler. Som elev af sin far, landskabsmaleren Johan Ulrik (I.U.) Bredsdorff (1845-1928), af Kristian Zahrtmann og af Christian Krohg i Paris debuterede han på både Charlottenborg og Kunstnernes Efterårsudstilling i 1908.

Axel Bredsdorffs udtryksform var impressionistisk funderet, beslægtet med Fynboernes kunst, i lys- og atmosfæremættede hverdagsskildringer, portrætter og landskaber, bl.a. fra fødebyen Birkerød i Nordsjælland, hvor han boede sammen med sin søster, maleren Majsa Bredsdorff (1887-1964).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Axel Bredsdorff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50764