Faktaboks

Vilhelm Groth
Født
1842
Død
1899

Vilhelm Groth. Hede med en mose, 1874. Olie på lærred. Som maler kan Vilhelm Groth betragtes som en forløber for 1880ernes nybrud. Malemåden er en syntese af elementer fra Vilhelm Kyhn og de franske landskabsmalere omkring århundredets midte. Groth malede motiver fra Fontainebleau og Normandiet, men ydede formentlig sit bedste i sine skildringer af det mennesketomme danske landskab (Weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Vilhelm Groth i atelieret. Foto: V. Tillge.

.

Vilhelm Groth. Foto: Peter Most.

.

Vilhelm Groth. Esrom sø, 1879. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Vilhelm Groth, 1842-1899, dansk maler. Vilhelm Groth blev uddannet på Kunstakademiet 1861-66 og udstillede derefter på Charlottenborg til sin død.

1871-72 malede han sammen med kredsen af landskabsmalere omkring Vilhelm Kyhn, men efter et ophold i Paris 1875-76 kom han i opposition til Kyhn med sin franskpåvirkede malestil og teoretiske skrifter som Dansk Kunst i Forhold til Udlandets (1876), hvor han gjorde sig til talsmand for den brandesianske realisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig