Faktaboks

Valdemar Irminger
Født
1850
Død
1938

Valdemar Irminger. Børnene siger godnat til deres stjerner, 1898. Olie på lærred. De sene billeders aften- og nattestemninger viser en poetisk side, der også kommer til udtryk i digtsamlingen Smaavers fra 1930. Irmingers navn er ofte blevet forbundet med en stærk konservatisme (weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Valdemar Irminger. En tilgivelse, 1892. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Valdemar Irminger, 1850-1938, dansk maler, uddannet på Kunstakademiet 1866-73. Valdemar Irminger, der var gift med Ingeborg Irminger, har malet portrætter, religiøse motiver, soldater, dyr og børn; især huskes hans skildringer fra Refsnæs Børnehospital.

Hans kunst havde rod i realismen, men i 1890'erne blev han grebet af nyromantikken med fx Børnene siger godnat til deres stjerner (1898, Statens Museum for Kunst).

Valdemar Irminger udstillede på Charlottenborg fra 1875 og modtog Eckersbergs Medalje i 1889. Han underviste på Akademiets Kunstskole for Kvinder 1906-20, fra 1908 som professor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig