Faktaboks

Rasmus Andersen
Født
1861
Død
1930

Rasmus Andersen, 1861-1930, dansk billedhugger. Uddannet på Kunstakademiet i København 1877-84. Rasmus Andersen udførte mange realistiske portrætbuster og -statuer af fremtrædende danskere med et sikkert blik for modellens særpræg.

Sansen for det monumentale kom til udtryk i Dalgas-monumentet i Aarhus (1900). Han arbejdede også som modellør og marmorhugger for andre billedhuggere; han modtog Eckersbergs Medalje 1900.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig