Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Kabell

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

Ludvig Kabell. Vej gennem en landsby, ca.1896. Olie på lærred. Karakteristisk, ikke bare for Ludvig Kabell, men også for forbillederne i den danske landskabstradition som P.C. Skovgaard og Godfred Christensen samt vennen Karl Jensen blev friluftsbilledets umiddelbarhed afløst af mere gennemarbejdede og til tider formalede kompositioner med hovedvægten på en samlet stemningsformidlende virkning. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Ludvig Kabell, 1853-1902, dansk maler. Ludvig Kabell blev uddannet hos P.C. Skovgaard og på Kunstakademiet 1872-80. Han rejste 1880 med Joakim Skovgaard til Paris, hvor han blev inspireret til en fornyelse af landskabsmaleriet.

Kabells sans for lyriske naturstemninger formidledes bedst i de små friluftsbilleder. Sammen med Erik Henningsen illustrerede han Johannes Nathanael Paludan-Müllers (1853-1940) Idyller fra det daglige Liv (1892).

Annonce

Ludvig Kabell udstillede på Charlottenborg 1877-1902 og modtog Eckersbergs Medalje i 1895.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claudine Stensgaard Nielsen: Ludvig Kabell i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102885