Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emilie Mundt

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

Emilie Mundt. Foto: Pet. Chr. Koch.

Emilie Mundt. Foto: Pet. Chr. Koch.

Emilie Mundt, 1842-1922, dansk maler, uddannet af Jørgen Roed og Vilhelm Kyhn samt i München 1875-76 og i Paris 1882-84.

Emilie Mundt søgte forgæves optagelse på Kunstakademiet i 1874, men fra 1878 blev hendes værker antaget til Charlottenborgudstillingen. Samtidig grundlagde hun en kunstskole for kvinder sammen med Marie Luplau, gennem hvem hun fik tilknytning til Varde, hvor en samling af begges værker er etableret på Varde Museum.

Emilie Mundt blev påvirket af den franske realisme i sine skildringer af dagliglivet, der ofte kredsede om børns vilkår, fx Fra asylet i Istedgade (1886, Københavns Bymuseum).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claudine Stensgaard Nielsen: Emilie Mundt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128446