Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edvard Petersen

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

Edvard Petersen. Ved Capucinerklostret i Rom, 1911. Olie på lærred. Edvard Petersens figurbilleder fra Italien, der på traditionel vis skildrer det italienske folkeliv, vakte interesse hos mere konservative ældre kunstnere, der heri så en videreførelse af egne idealer. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk

Edvard Petersen, 1841-1911, dansk maler, fra 1851 uddannet på bl.a. Kunstakademiet. I 1860'erne og 1870'erne arbejdede Edvard Petersen som landskabsmaler og raderer i Vilhelm Kyhns naturromantiske ånd.

Under ophold i Italien 1875-80 malede han bl.a. traditionelle folkelivsskildringer som Vaskeplads ved Anticoli (1878, Hirschsprung). Fra 1880'erne udførte han en række figurbilleder med motiver fra København, påvirket af den franske realisme, fx Udvandrere på Larsens Plads (1890, tildelt Eckersbergs Medalje) og En hjemkomst, Amerikadamperen ved Larsens Plads (1894, begge Aarhus Kunstmuseum).

Edvard Petersen tegnede endvidere Storkespringvandet på Amagertorv i København (afsløret 1894, hejrerne udført af Vilhelm Bissen).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claudine Stensgaard Nielsen: Edvard Petersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141272