Carl Rohl-Smith var en dansk-amerikansk billedhugger. Han var elev af H.V. Bissen og gik på Kunstakademiet i årene 1865-1870. Fra 1875 rejste Rohl-Smith i det meste af Europa og udvandrede i 1886 til USA. Her udførte han i en ofte klassisk præget naturalisme talrige portrætter og gravmæler og fik til mange amerikanske billedhuggeres fortrydelse en række store, nationalt prægede opgaver, bl.a. monumenterne for Fort Dearborn Massacre (1893) i Chicago og for general W.T. Sherman (1896-1903, fuldført af andre) i Washington, D.C.
Carl Rohl-Smith
Faktaboks
Carl Rohl-Smith
til ca. 1890 Carl Smith
- Født
- 3. april 1848
- Død
- 20. august 1900
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.