Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Mortensen

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Carl Mortensen, 1861-1945, dansk billedhugger, udlært billedskærer, elev på Kunstakademiet 1879-86. Mortensen var 1887-1901 ansat på Den Kgl. Porcelainsfabrik, hvor han s.m. Arnold Krog og Carl Frederik Liisberg (1860-1909) udviklede motiver i underglasurmaleri; 1901-14 underviste han på Kunstindustrimuseets Håndværkerskole. Mortensen blev især kendt for sine naturalistiske skildringer af sportsfolk, bl.a. En kapgænger i start (1898, Statens Museum for Kunst). Han besad flere tillidsposter og modtog Eckersbergs Medalje i 1909.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Carl Mortensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127704