Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Locher

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18181/=ud_a_106628.mp3?revision=3

Carl Locher: Søstykke. Maleriet er et af fem små søstykker af forskellige kunstnere fra August Bournonvilles hjem. Ifølge familietraditionen havde Bournonville modtaget billederne som tak for fribilletter til Det Kongelige Teater.

Carl Locher: Søstykke. Maleriet er et af fem små søstykker af forskellige kunstnere fra August Bournonvilles hjem. Ifølge familietraditionen havde Bournonville modtaget billederne som tak for fribilletter til Det Kongelige Teater.

Carl Locher, 1851-1915, dansk maler og grafiker, far til Jens Locher. Efter uddannelse hos bl.a. Holger Drachmann og på Kunstakademiet 1872-74 var han elev hos Léon Bonnat i Paris 1875-76 og 1878-79. I Lochers kunst, der mest består af marinebilleder, forenes realistiske, romantiske og impressionistiske træk. Locher var blandt de første Skagensmalere (fra 1872), men 1880-89 boede han i Hornbæk, hvor han malede bl.a. Vinterdag ved Hornbæk Strand (1882, Statens Museum for Kunst). 1893-96 blev han uddannet som raderer i Berlin, og han oprettede en statsstøttet grafisk skole, hvor bl.a. Anna og Michael Ancher samt P.S. Krøyer studerede. Sine sidste år tilbragte Locher på Skagen. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1903 og 1904.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claudine Stensgaard Nielsen: Carl Locher i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117814