• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A. Dorph

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

A. Dorph. Hornfiskefangst med drivvod. Tidlig morgen, 1880. Olie på lærred. A. Dorph er en af flere danske malere, som i perioden mellem 1850 og 1870 orienterede sig mod europæiske forbilleder. Selv om han aldrig fik et tilsvarende gennembrud i samtiden som Carl Bloch, opnåede han en ikke ringe popularitet. Hans fiskerfremstillinger fandtes som reproduktioner i et stort antal hjem og er vel beslægtet med, hvad eftertiden har kaldt salonmalerne. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

A. Dorph, Anton Dorph, 1831-1914, dansk maler. A. Dorph blev uddannet på Kunstakademiet 1845-50 hos C.W. Eckersberg og Wilhelm Marstrand og malede senere hos Thomas Couture i Paris.

I 1859 rejste Dorph med vennen Carl Bloch til Holland, Frankrig og Italien, og her gjorde han studier til sine mange religiøse malerier, bl.a. altertavlerne i Trinitatis Kirke (1873) og Holmens Kirke i København (1877), samt nogle få italienske folkelivsskildringer.

Ellers var Dorphs motivverden dansk; især kredsede han om fiskerne med billeder som Hornfiskefangst med drivvod (1880, Statens Museum for Kunst), der senere kom til at stå i skyggen af Michael Anchers mere moderne skildringer. Fra 1849 udstillede han på Charlottenborg.