bogmaleri

Bogmaleri, håndmalede illustrationer, først og fremmest i manuskripter fra perioden før bogtrykkerkunstens opfindelse i midten af 1400-tallet; illustrationerne kaldes også miniaturer (se miniatur). Betegnelsen illumineret bog eller manuskript benyttes især om bøger, i hvis illustrationer der indgår poleret guld, evt. sølv, der "oplyser" bogsiden.

I oldtidens Egypten bemalede man bogruller fremstillet af papyrus. I senantikken erstattedes bogrullen af codex fremstillet af sammenhæftede enkeltblade, almindeligvis af pergament. Papir blev almindeligt i Europa fra 1300-tallet, men bogmaleri udførtes stadig mest på pergament.

I bogrullen kan illustrationerne have frisens karakter, i bøgerne udgør de enkeltbilleder på bogsiderne. Ofte løber et ornament rundt ved bogsidens kant, et rammeværk, der afgrænser teksten, som almindeligvis er i to spalter. Initialer har ofte en særlig udformning, og de kan i nogle perioders bogmaleri fylde en hel bogside, fx i den irske Book of Kells (se nedenfor).

Som regel er billederne komponeret således, at de indordner sig efter spaltehøjde og -bredde. De ornamenterede bogsider udgør én tradition inden for bogmaleriet, en anden er bøger med illustrationer af forestillende eller fortællende indhold.

Bogrullerne fra oldtidens Egypten indeholder billeder, der viser den dødes rejse til det hinsides, de såkaldte dødebøger; de tidligste stammer fra ca. 1400 f.Kr., de berømteste findes i dag på British Museum i London og på Cairos Nationalmuseum.

Motiverne i antikkens bogmaleri har formentlig især illustreret Homers Iliaden og Odysseen; et fragment fra 200-400-tallet e.Kr. findes i Biblioteca Ambrosiana i Milano. I senantik og tidlig middelalder ses fx illustrationer af Vergils Æneiden, hvoraf et fragment fra 300-400-tallet findes bevaret i Vatikanet. Den antikke tradition kan muligvis afspejles så sent som i 900-tallet med bl.a. Josva-rullen i Vatikanet og Paris-psalteret i Bibliothèque nationale i Paris.

I 500-tallet slog det middelalderlige præg igennem. Teksten i spalter er omgivet af illustrationer formet som søjler med bueslag med fremstillinger af evangelister eller helgener, omgivet af små scener fra helgenlivet. Et fremragende eksempel er Wiener Genesis i Österreichische Nationalbibliothek i Wien.

I 700-talet fandtes i det irske område et rigt bogmaleri med ornamenterede dyreslyng, som det ses i bl.a. Book of Kells fra ca. 800 og de lidt ældre Book of Durrow og Book of Lindisfarne (de to første i Trinity College Library, Dublin, den sidste i British Museum). Arkitekturelementer er fremherskende i manuskripter fra fx klostret Saint Médard i 800-tallet (Bibliothèque nationale, Paris); fra denne periode stammer endvidere en række spanske manuskripter.

I Karl den Stores og hans efterfølgeres tid i 800- og 900-tallet blomstrede bogmaleriet, og fra denne tid findes helsides billeder af tronende herskere, evangelister og symbolladede fremstillinger af fx livets brønd, der pryder bl.a. Utrecht-psalteret (ca. 820, Universitetsbiblioteket i Utrecht) og Codex Aureus fra Sankt Emmeram i Regensburg (ca. 870, Staatsbibliothek i München). Læs mere om bogmaleriet i denne periode i artiklen om karolingisk kunst.

I højmiddelalderen illustreredes særlig bibler, salmebøger, evangeliarer og tidebøger; berømte er bl.a. Echternach-evangeliaret fra 1000-tallet (Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg), en Codex Aureus i Escorial og Saint Swithin's Psalterium fra ca. 1150 (British Library, London).

Den internationale gotiks bogmaleri er karakteristisk ved at have mønsterbaggrund for scenerne, der ofte har profant indhold, fx jagtscener, måltider eller lyrisk fortællende beretninger med elegante herrer og damer i samtidens dragter (ridderromaner) eller mytologisk/historiske fremstillinger af fx de franske kongers historie og afstamning.

Det franske bogmaleri var det førende i 1200- og 1300-tallet. En særlig fornem tradition var franske fyrsters bøger fra 1400-tallet, de såkaldte tidebøger. Disse bøger indeholder gerne bønner for de forskellige måneder, jomfru Maria og Jesu liv, afpasset årets højtider som fx påske og pinse. De berømteste bøger blev fremstillet for den franske konges brødre, især hertugen af Berry, og de blev illustreret af bl.a. brødrene Limbourg og Jean Fouquet; de findes i dag på Bibliothèque nationale i Paris og slottet i Chantilly.

Heri skildres, ud over de hellige scener og helgenbillederne, hertugens slotte og årets gang, hvor dagligdags hændelser som såning og høst samt jagt og tidsfordriv er fremstillet som månedsbilleder. Samtidig oplevede det flamske og italienske bogmaleri en blomstring, og her fik både hellige og profane samt historiske temaer plads. Fremragende eksempler er Mediciernes og Esternes bibler.

I senrenæssance og barok udformedes bogmaleriet som en parallel til de trykte bøger, men repræsenterede en teknik, der var på vej til at forsvinde. Pragtmanuskripter med illustrationer optrådte dog også i denne periode.

I Det Kongelige Bibliotek i København findes en fin samling illustrerede manuskripter, fx Dalbybogen (slutningen af 1000-tallet) og Hornebogen (ca. 1200-35) fra Danmark (se Dalby Kloster og Horne Kirke), Folkunge-psalteret (ca. 1150-75) fra England, Hamburgbibelen (ca. 1255) fra Tyskland samt en række franske manuskripter og bibler.

Det islamiske bogmaleri og det jødiske, der begge har været i brug længe efter, at det europæiske forsvandt, behandles i artiklerne om islamisk kunst og jødisk kunst.