Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tjekkiet - billedkunst og arkitektur

Oprindelig forfatter DKA Seneste forfatter Redaktionen

Prag. Udsigt over floden Vltava (på tysk Moldau) mod Karlsbroen og Mala Strana med Sankt Veit-katedralen fra 1300-t.

Prag. Udsigt over floden Vltava (på tysk Moldau) mod Karlsbroen og Mala Strana med Sankt Veit-katedralen fra 1300-t.

Med kristendommens indtog i 800-900-t. blev der opført kirker og klostre i både Bøhmen og Mæhren. Prag fik i første halvdel af 1000-t. sin første basilikakirke, den romanske Sankt Georg, og borgen Hradčany blev grundlagt i 1200-t. I Karl 4.s regeringstid (1346-78) blev Prag en metropol, og med inspiration fra udenlandske kunstnere udviklede gotikken i Bøhmen sig til en af de rigeste i Europa. På slottet Karlštejn ved Prag forestod maleren Theoderik udsmykningen af Helligkorskapellet (1357-65). Karlsbroen i Prag blev bygget under ledelse af Peter Parléř, der ligeledes virkede ved domkirken Sankt Veit; begge er ypperlige eksempler på højgotik.

Efter husitterkrigene 1419-34 og katolicismens sejr over reformationstendenserne vandt renæssancen indpas i slutningen af 1400-t., bl.a. i Smíšek-kapellet i katedralen i Kutná Hora. Med habsburgernes herredømme fra 1526 og indkaldelsen af italienske arkitekter og billedhuggere foldedes renæssancen ud i bl.a. sommerpaladset Belvedere i Prag (1538-64), og mange byer og paladser tilpassedes renæssancens idealer. Rudolf 2.s regeringstid 1576-1612 var en af de betydeligste epoker i landets kunst. Med kunstnere som Bartholomäus Spranger, Adriaen de Vries og Johann von Aachen knyttet til hoffet i Prag opstod den rudolfinske manierisme, som havde indflydelse over hele Europa.

I perioden efter 1620 rager maleren Karel Škréta op med sin syntese af tidens internationale strømninger. Fornyelsen i arkitekturen fandt nu sted i aristokratiets verdslige bygninger, og i 1700-t. udvikledes en særegen blandingsstil af barok og gotik. Maleren Petr Jan Brandl bragte barokstilen ind i sine portrætter og religiøse motiver og gav inspiration til sine samtidige, bl.a. Václav Reiner, der malede freskoer i flere af Prags kirker. I 1700-t. bredte den kunstneriske påvirkning fra Østrig sig med inspiration fra italiensk og hollandsk barok, som det ses i kirker omkring Olomouc og Brno. Ledende arkitekter var Christoph og Kilian Ignaz Dientzenhofer. Udviklingen af kunst og arkitektur blev styret fra Wien, og det førte i 1800-t. til en opblomstring af de nationale og folkloristiske træk i kunsten med maleren Josef Mánes som faderen til et nationalt tjekkisk udtryk.

Annonce

Arkitekturen var i 1800-t. præget af historicismen, indtil modernismen brød igennem omkring 1900. Bauhausskolen var inspirationskilde, og Mies van der Rohes Tugendhat-hus (1928-30) ved Brno og byen Zlín, planlagt efter Le Corbusiers rådgivning, viser funktionalismens indflydelse op til 2. Verdenskrig. I kunsten manifesterede det moderne sig i flere kunstnergrupperinger. František Bílek blev jugendstilens hovedfigur. Kubismen markerede sig stærkt, også internationalt, med bl.a. Emil Filla, Bohumil Kubišta og František (François) Kupka. Efter 1. Verdenskrig, hvor republikken Tjekkoslovakiet blev dannet, udgjorde kunstnere og intellektuelle en internationalt orienteret avantgarde. Fra kunstnerforbundet Devětsil udsprang i begyndelsen af 1920'erne den såkaldte artificialisme, hvori folklore og et moderne poetisk udtryk forenedes, og heraf udvikledes surrealismen, der i 1930'erne og 1940'erne repræsenteredes af Toyen, Jindřich Štýrský og Josef Istler.

Efter 2. Verdenskrig blev den statspromoverede socialrealisme fremherskende. Med Fløjlsrevolutionen i 1989 og landets deling i Tjekkiet og Slovakiet i 1993 fik kunstnerne atter mulighed for at arbejde frit, også i international sammenhæng. Grafik og bogillustration har i 1900-t. i udstrakt grad været brugt af kunstnerne som udtryksmidler, stærkt eksperimenterende og internationalt bemærket i tider med undertrykkelse af den kunstneriske frihed.

Læs mere om Tjekkiet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorte Kirkeby Andersen: Tjekkiet - billedkunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172545