Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Taiwan - billedkunst og arkitektur

Oprindelig forfatter JSund Seneste forfatter Redaktionen

Med den kinesiske indvandring i Mingtiden (1368-1644) blev kinesisk kunst fremherskende. Arkitekturen var præget af sydkinesisk byggestil. Under den japanske besættelse 1895-1945 byggedes der i japansk stil, og koloniregeringen ansporede til studier af japansk kunst, ligesom den introducerede vestlige kunstretninger.

Efter 1949 fik den traditionelle kunst fornyet indflydelse. Samtidig søgte et stigende antal kunstnere at skabe et nyt kinesisk maleri; flere kunstgrupper forkastede den kinesiske tradition og søgte inspiration i samtidens internationale kunst, især den abstrakte ekspressionisme, og i de oprindelige taiwanesiske folks træskærerkunst.

I dag eksperimenteres der frit med alle udtryksmidler. Se også Kina - billedkunst og Kina - arkitektur.

Annonce

Læs mere om Taiwan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Sundbøll: Taiwan - billedkunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169413