• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sverige - billedkunst

Oprindelige forfattere IMoer og Munk Seneste forfatter Redaktionen

Artiklen behandler svensk billedkunst fra 1000-tallet og frem; for tidligere perioder, se også Vikingetiden.

Middelalder og renæssance

De tidligste stavkirkeudsmykninger i 1000-tallet fra Hemse og Guldrupe på Gotland bærer præg af hedensk vikingeornamentik. Især inden for murmaleri og træ- og stenskulptur nåede billedkunsten en blomstring med påvirkninger fra sydligere lande samt England og Rusland.

Den lombardisk inspirerede romanske stenskulptur i Lunds Domkirke blev retningsgivende for flere udsmykninger i Sydsverige; betydelige er en række gotlandske døbefonte i sten, bl.a. af den anonyme mester Hegvald, samt portaler. Krucifikser og madonnafremstillinger er fremherskende inden for træskulpturen, mens kirkernes triumfvægge ofte blev udsmykket med kalkmalerier.

Annonce

Sverige. Bernt Notkes skulpturgruppe Sankt Georg og dragen blev fuldført i 1489, antagelig som et monument over Slaget ved Brunkeberg nær Stockholm i 1471. Her blev den danske konge, Christian 1., slået af Sten Sture d.æ. Skulpturen af forgyldt og bemalet træ, der også omfatter den knælende prinsesse tv., blev placeret i Storkyrkan i Stockholm. Ved en restaurering 1914-32 genskabtes soklen med de bevarede relieffer, der har motiver fra Sankt Georgs legende.

Sverige. Bernt Notkes skulpturgruppe Sankt Georg og dragen blev fuldført i 1489, antagelig som et monument over Slaget ved Brunkeberg nær Stockholm i 1471. Her blev den danske konge, Christian 1., slået af Sten Sture d.æ. Skulpturen af forgyldt og bemalet træ, der også omfatter den knælende prinsesse tv., blev placeret i Storkyrkan i Stockholm. Ved en restaurering 1914-32 genskabtes soklen med de bevarede relieffer, der har motiver fra Sankt Georgs legende.

I gotisk tid blev kalkmalerier ikke sjældent skjult af hvælv, som derpå senere blev dekoreret (se også kalkmaleri). Gotisk skulptur udført af udenlandske mestre ses i domkirkerne i Linköping og Uppsala.

Altertavler med udskårne figurer og anden træskulptur importeredes fra Nordtyskland, fx skulpturgruppen Sankt Jørgen og dragen (1489) i Storkyrkan i Stockholm, tilskrevet Bernt Notkes værksted.

I sengotikken ses en overvejende flamsk indflydelse i altermaleriet. Albertus Pictor ledede et værksted i Stockholm, der i årtierne omkring 1500 udførte kalkmalerier i talrige kirker; billedhuggeren og arkitekten Adam van Düren virkede bl.a. ved Lunds Domkirke.

Efter Reformationen 1527 tjente billedkunstnerne først og fremmest kongehuset og adelen. Gustav Vasa indforskrev kunstnere som Jacob Binck fra Köln og Willem Boy (d. 1592) fra Mecheln, mens Erik 14. hentede malere fra Antwerpen. Disse udførte især kongelige portrætter og gravmæler, mens Arendt Lamprechtz (d. 1623) udførte monumentale grisaillemalerier til Kalmar slott i nederlandsk manierisme.

Fra barok til 1850

I begyndelsen af 1600-tallet voksede der betydelige malerværksteder frem i bl.a. Göteborg og Jönköping med speciale i loftsudsmykninger for kirke og kongehus.

Erik Dahlbergh påbegyndte i 1661 tegningerne til stikværket Suecia antiqua et hodierna (udgivet første gang 1716) med gengivelser af den svenske stormagtstids bygninger.

Sverige. Alexander Roslin Damen med sløret; maleri, 1768. Nationalmuseum, Stockholm. Roslin udviklede sin elegante rokokostil i Paris, hvor han virkede som portrætmaler fra 1752 til sin død i 1793. I dette portræt af hustruen, pastelmaleren Marie-Suzanne Giroust, brillerer Roslin med den virtuose skildring af stoffer, som han var berømt for.

Sverige. Alexander Roslin Damen med sløret; maleri, 1768. Nationalmuseum, Stockholm. Roslin udviklede sin elegante rokokostil i Paris, hvor han virkede som portrætmaler fra 1752 til sin død i 1793. I dette portræt af hustruen, pastelmaleren Marie-Suzanne Giroust, brillerer Roslin med den virtuose skildring af stoffer, som han var berømt for.

Fra udlandet indkaldtes fremdeles portrætkunstnere, og i 1661 blev tyskeren David Klöcker, senere adlet Ehrenstrahl, hofmaler. Han afløstes i 1697 af David von Krafft, som flere gange portrætterede Karl 12. I forbindelse med opførelsen af Stockholms slott. I 1700-tallet blev flere kunstnere indforskrevet fra Frankrig, bl.a. billedhuggerne Bernard Fouquet (d. tidligst 1711) og P.-H. L'Archevêque.

I 1700-tallets midte blomstrede almuemaleriet, som udviklede en dekorativ og fortællende stil, der er særegen for Sverige, bl.a. i Dalarna (se dalmålning), Halland, Småland og Hälsingland.

Rokokoens mest fremtrædende portrætmalere var C.G. Pilo, Gustaf Lundberg og Alexander Roslin, der havde opholdt sig i hhv. Danmark og Frankrig. Endvidere bør nævnes miniaturemaleren Peter Adolf Hall (1739-93) samt Niclas Lafrensen, der sammen med Pehr Hilleström bidrog til udviklingen af et borgerligt genremaleri.

Landskabsmaleren Elias Martin havde i 1770'erne hentet inspiration i England, og portrætmaleren Per Krafft d.y. lærte hos nyklassicisten J.-L. David i Paris.

Under Gustav 3. fra 1771 fik kunsten en blomstring, ikke mindst interiørkunsten. Den første betydelige svenske billedhugger, der også nåede europæisk ry, var Johan Tobias Sergel. Blandt hans elever var J.N. Byström samt B.E. Fogelberg, der i første halvdel af 1800-tallet behandlede emner fra den nordiske mytologi i et nyklassicistisk formsprog. Malerne G.W. Palm, Carl Johan Fahlkrantz (1774-1861) og Edvard Bergh (1828-80) forenede klassicisme og romantik i deres landskabsbilleder.

Svensk billedkunst 1850-2016

Omkring 1850 opstod en stor interesse for folkelivsskildringer, bl.a. hos Per Wickenberg (1812-46) og senere hos en række malere, som havde studeret i Düsseldorf, bl.a. Bengt Nordenberg (1822-1902), Axel Nordgren (1828-88), Kilian Zoll, August Jernberg og Ferdinand Fagerlin (1825-1907). Vildmarks- og marinemotiver skildredes med romantisk patos....Læs videre om svensk billedkunst 1850-2016.

Læs mere om Sverige i øvrigt her.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mørch Jensen, Jens Peter Munk: Sverige - billedkunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167674

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Sverige - billedkunst Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    EFabr