Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - billedkunst - 1850 - 2010

Oprindelig forfatter FueP Seneste forfatter Redaktionen

Spanien. Joaquín Sorolla y Bastida Haven ved Alcázar i Sevilla; maleri, 1917. Museo Sorolla, Madrid. Sorolla var den betydeligste repræsentant for impressionismen i Spanien. Han blev uddannet i fødebyen, Valencia, men slog sig senere ned i Madrid, hvor hans hus fra 1912 nu rummer Museo Sorolla med en stor samling af hans arbejder. Han malede især figurbilleder og portrætter, folkelivsscener og landskaber; flere af hans værker findes i USA, hvor han 1911-19 udførte en stor udsmykningsopgave til Hispanic Society i New York.

Spanien. Joaquín Sorolla y Bastida Haven ved Alcázar i Sevilla; maleri, 1917. Museo Sorolla, Madrid. Sorolla var den betydeligste repræsentant for impressionismen i Spanien. Han blev uddannet i fødebyen, Valencia, men slog sig senere ned i Madrid, hvor hans hus fra 1912 nu rummer Museo Sorolla med en stor samling af hans arbejder. Han malede især figurbilleder og portrætter, folkelivsscener og landskaber; flere af hans værker findes i USA, hvor han 1911-19 udførte en stor udsmykningsopgave til Hispanic Society i New York.

I årene efter 1850 var landets kunstpolitik domineret af maleren Federico de Madrazo y Küntz (1815-94), der både var direktør for kunstakademiet i Madrid og for Pradomuseet. Som et alternativ til akademiets nyklassicistiske historiemaleri og landskabsmaleriet opstod el costumbrismo, en genre, som med stilistiske rødder hos Goya og Murillo søgte typiske nationale motiver fra folkelivet; blandt genrens førende malere var Eugenio Lucas Velázquez (1817-70) og Valeriano Domínguez Bécquer (1834-70). I de sidste årtier af 1800-t. vandt realismen frem, båret af bl.a. Joaquín Sorolla y Bastidas (1863-1923) malerier, der har megen lighed med Skagensmalernes værker.

Samtidig blev Barcelona det ny kunstcenter, der åbnede vejen til resten af Europa. Symbolistiske forfattere og billedkunstnere, bl.a. den unge Picasso, samledes på caféen Els Quatre Gats ('De fire katte'); surrealisterne Joan Miró og Salvador Dalí hører ligeledes til førkrigstidens avantgarde.

I løbet af 1930'erne fornyedes spansk skulptur i samarbejdet mellem Picasso og Julio González. Under Den Spanske Borgerkrig 1936-39 gik det kunstneriske virke ofte hånd i hånd med politisk aktivitet; det klareste eksempel herpå er Picassos maleri Guernica, udstillet på verdensudstillingen i Paris 1937.

Annonce

Avantgarden efter 2. Verdenskrig omfattede grupper som Dau al Set, grundlagt 1948 af bl.a. Antonio Tàpies, samt El Paso, stiftet 1957 af bl.a. Antonio Saura og Manuel Millares (1926-72); det fælles kunstneriske afsæt var informel kunst.

I 1960'erne blev den minimalistiske skulptur introduceret af bl.a. Eduardo Chillida, samtidig med at Eusebio Sempere (1924-85) arbejdede inden for op art. Som reaktion mod især El Paso opstod i 1970'erne gruppen Nueva Generación med Luis Gordillo (f. 1934) som førende skikkelse; de ville tilbage til det figurative og det geometriske maleri.

Læs om spansk billedkunst før 1850 eller læs mere om Spanien generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva de la Fuente Pedersen: Spanien - billedkunst - 1850 - 2010 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162814