Gallusportalen fra slutningen af 1100-tallet på Basels senromanske domkirke anses for at være den ældste figurudsmykkede portal i det tysksprogede område. Portalens sider er flankeret med de fire evangelisterne. Her ses Matthæus og Johannes mellem de slanke søjler.

Fotografi Ursula Fugmann 1998.
Licens: CC BY SA 3.0

Schweizisk kunst har gennem tiderne været påvirket af udviklingen i især Frankrig, Tyskland og Italien. Omvendt har landet markeret sig i europæisk kunsthistorie gennem enkelte kunstneres originalitet.

Middelalder

Benediktinerklostret Sankt Gallen var fra 700-tallet et kulturelt centrum med bl.a. et blomstrende bogmaleri i 800-tallet. Fra samme tid er freskoudsmykningen af kirken Sankt Johann i Müstair.

Romansk og gotisk billedhuggerkunst udfoldede sig især i udsmykningen af kirkernes portaler, fx den romanske Gallusportal på domkirken i Basel fra slutningen af 1100-tallet.

Renæssance

Konrad Witz. Heilspiegelaltar. Antipater vor Julius Caesar, 1434-1436, altertavle.
/Kunstmuseum Basel, Basel.

Den tyskfødte kunstner Konrad Witz udviklede i 1400-tallet en realistisk landskabsfremstilling i sine figurbilleder. Hans Holbein d.y. satte med sin Kristusfremstilling og sine portrætter fra første halvdel af 1500-tallet et stærkt realistisk præg på kunsten. Andre fremtrædende kunstnere i 1500-tallet er Niklaus Manuel Deutsch, Urs Graf og Tobias Stimmer.

Fra barok til romantik

I 1700-tallet vandt Jean-Étienne Liotard bred anerkendelse for sine portrætter og orientalsk inspirerede motiver, mens kunstnere som Anton Graff, Angelica Kauffmann og J.H. Füssli fik karrierer uden for Schweiz. I oplysningstiden grundlagde Caspar Wolf (1735-1783) en tradition for bjerglandskaber, der siden blev fulgt op af Genèveskolens romantiske natur- og bjergfremstillinger, bl.a. af Pierre-Louis de La Rive (1753-1817) og Alexandre Calame (1810-1864).

Symbolisme

Ferdinand Hodler. Die Nacht ('Natten'), 1889-1890, olie på lærred.

I slutningen af 1800-tallet opnåede Arnold Böcklin kultagtig status med en koloristisk glødende og fabulerende symbolisme. Italieneren Giovanni Segantini, der i 1880'erne bosatte sig i Schweiz, skildrede med indfølte symbolske landskaber og en neoimpressionistisk teknik livet i de høje Alper. Han fik stor betydning for Ferdinand Hodler, der fra 1890'erne stod som den centrale skikkelse i overgangen fra symbolisme til ekspressionisme og abstraktion.

Arnold Böcklin malede flere versioner af motivet Toteninsel ('De dødes ø'). Dette værk fra 1883 findes på Alte Nationalgalerie, Berlin.

.

Modernisme

Paul Klee. Ad marginem ('På marginalerne'), 1930, akvarel.
/Kunstmuseum Basel, Basel.
Stående kvinde IV, 1960, bronze.
/Louisiana, Humlebæk.

Paul Klee frigjorde sig i begyndelsen af 1900-tallet fra det figurative maleri med sine gådefulde og musikalsk inspirerede kompositioner, mens Le Corbusier arbejdede med kubistisk og senere puristisk maleri.

Sophie Taeuber-Arp var som den eneste schweiziskfødte impliceret i dannelsen af dada-bevægelsen i Zürich i 1916. Sammen med bl.a. Johannes Itten og Max Bill var hun også del af gruppen Zürcher Konkrete.

Som en af de mest betydningsfulde billedhuggere i første halvdel af 1900-tallet står Alberto Giacometti med sine karakteristiske tynde, lange figurer. Blandt surrealisterne kan den tyskfødte Meret Oppenheim nævnes, efterfulgt af Jean Tinguely og Daniel Spoerri, der i efterkrigstiden repræsenterede en nyrealisme som reaktion mod den abstrakte ekspressionisme.

Nyere tendenser

Fra 1980'erne tegnes kunstscenen af bl.a. maleren Helmut Federle (f. 1944) og video- og installationskunstnerne Roman Signer (f. 1938), Peter Fischli (f. 1952) og David Weiss (f. 1947) samt Pipilotti Rist.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig