Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Polen - billedkunst og arkitektur

Oprindelig forfatter BoSo Seneste forfatter Redaktionen

Polen. Jan Matejkos maleri Stefan 4. Bathory foran Pskov; 1870-72. Muzeum Narodowe, Kraków. Med sine monumentale, dramatisk komponerede og figurfyldte billeder var Matejko den betydeligste polske historiemaler i 1800-t. Her har han skildret en begivenhed fra Den Polsk-russiske Krig om Livland 1579-82, hvor den polske konge (siddende tv.) med sit følge modtager en delegation af bojarer fra storfyrstendømmet Moskva, der overrækker ham den traditionelle velkomsthilsen, brød og salt. Scenen udspilles uden for den russiske by Pskov, som polakkerne belejrede, men ikke indtog.

Polen. Jan Matejkos maleri Stefan 4. Bathory foran Pskov; 1870-72. Muzeum Narodowe, Kraków. Med sine monumentale, dramatisk komponerede og figurfyldte billeder var Matejko den betydeligste polske historiemaler i 1800-t. Her har han skildret en begivenhed fra Den Polsk-russiske Krig om Livland 1579-82, hvor den polske konge (siddende tv.) med sit følge modtager en delegation af bojarer fra storfyrstendømmet Moskva, der overrækker ham den traditionelle velkomsthilsen, brød og salt. Scenen udspilles uden for den russiske by Pskov, som polakkerne belejrede, men ikke indtog.

Med Polens overgang til kristendommen i 966 begyndte indflydelsen fra Vesten at gøre sig gældende. Fra førromansk tid er bevaret rester af kapeller i rotundeform i bl.a. Kraków, Płock og Giecz. Fra 1100-t. opførtes romanske kirker i Gniezno, Poznań og Kraków; et eksempel på den romanske skulptur er bronzeporten med relieffer fra 1170 i domkirken i Gniezno.

I 1300-t. udvikledes en gotisk arkitektur i fx Mariakirkerne i Gdańsk og Kraków, og gotisk skulptur repræsenteres af gravmælerne i Wawelkatedralen i Kraków. Samtidig fandt en rig udvikling sted inden for bogmaleri og guldsmedekunst. Sengotisk træskulptur nåede et højdepunkt med Wit Stwosz' (Veit Stoss') alterskab i Mariakirken i Kraków (1477-89).

I 1500-t. indførtes renæssancen i bygningskunsten, og indkaldte italienske arkitekter forestod opførelsen af slotte, adelige residenspalæer og offentlige bygninger, fx Zygmundkapellet i domkirken og ombygningen af Wawelslottet i Kraków (1517-36) af Bartolomeo Berrecci (d. 1537) og rådhuset i Poznań (1550-53) af B.G. di Quardo; Bernardo Morando planlagde og opførte byen Zamość (1579-1600), et enestående arkitektonisk monument. Renæssancens portrætmaleri repræsenteres af Martin Kober (d. før 1609).

Annonce

I 1600- og 1700-t. dominerede fransk, italiensk og tysk barok, således slottene i Wilanów (1680-92) og Łańcut (1629-41). I perioden gjorde byzantinsk indflydelse sig gældende i kunsthåndværket, og især vævekunsten fik en opblomstring. I 1700-t. udvikledes en klassicistisk arkitektur, især i en lang række paladser i Warszawa, med fransk og tysk indflydelse. Snart fik den dog nationale træk, som det ses i slottet i Łazienki (1780'erne) af Domenico Merlini (1731-97). I det øvrige Polen repræsenteres denne udvikling af adelsresidenserne på landet. Malerkunsten domineredes af italienerne Bernardo Bellotto (Canaletto) og Marcello Bacciarelli (1731-1818).

1800-t.s arkitektur prægedes af historicismen, repræsenteret af Henryk Marconi (1792-1863). I forbindelse med landets delinger 1772-95 fremkom et patriotisk historiemaleri, som nåede et højdepunkt med Jan Matejko. Den betydeligste romantiker var Piotr Michałowski (1800/01-55), mens Henryk Rodakowski (1823-94) blev internationalt kendt som portrætmaler.

De modernistiske retningers gennembrud i billedkunsten og litteraturen 1890-1914 betegnes Młoda Polska 'Det Unge Polen': Impressionismen repræsenteres af Józef Pankiewicz (1866-1940), Władysław Podkowiński (1866-95) og Olga Boznańska (1865-1940), og symbolismen af Jacek Malczewski (1854-1929). Stor betydning havde også landskabsmaleren Józef Chełmoński (1849-1914). Karakteristisk for Młoda Polska-kunstnerne var i øvrigt en tilknytning til polsk folkekultur og til jugendstil, som det ses i bl.a. Stanisław Wyspiańskis og Joseph Mehoffers (1869-1946) store freskoudsmykninger og glasmalerier i flere kirker, især i Kraków. Jugendstilen prægede byggeriet i Łódź og Poznań, funktionalisme og konstruktivisme dominerede i mellemkrigstiden.

Under 2. Verdenskrig blev et stort antal historiske byer stærkt ødelagt; værst gik det ud over Warszawa, Poznań og Gdańsk; efter krigen er de gamle bydele dog blevet rekonstrueret. I 1950'erne blev den socialistiske realisme den officielle udtryksform, og monumentalbyggeriet prægedes af den sovjetiske klassicisme, fx Kulturpaladset i Warszawa (1955). Siden 1960'erne har det funktionelle storbyggeri domineret, suppleret med eksperimenterende modernisme.

Den største fornyelse af billedkunsten i mellemkrigsperioden kom fra konstruktivisterne: gruppen Blok med Władysław Strzemiński, hans hustru Katarzyna Kobro-Strzemińska samt Henryk Stażewski. En abstrakt ekspressionisme dyrkedes af bl.a. multikunstneren St.I. Witkiewicz, postimpressionistisk kolorisme af Jan Cybis (1897-1972), mens grafikken udvikledes som selvstændig udtryksform af Władysław Skoczylas (1883-1934).

Fremtrædende billedhuggere var Wacław Szymanowski (1859-1930), Xawery Dunikowski (1876-1964) og Alina Szapocznikow (1926-73).

Internationalt gennembrud fik maleren og teaterfornyeren Tadeusz Kantor; i Skandinavien er Władysław Hasiors (1928-99) ekspressive assemblager kendt.

Den polske plakatkunst har vundet internationalt ry med bl.a. Henryk Tomaszewski (1928-99), Waldemar Świerzy (1931-2013), Jan Lenica (1928-2001) og Franciszek Starowieyski (f. 1930) ligesom tekstilkunsten, der repræsenteres af Magdalena Abakanowicz.

Blandt installationskunstnere kan fremhæves Jarosław Kozłowski (f. 1945), Krzysztof Wodiczko (f. 1943), Zofia Kulik (f. 1947) og Mirosław Bałka (f. 1958).

Læs mere om Polen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bogustawa Sochanska: Polen - billedkunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143398