Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norge - billedkunst - barok til 1840

Oprindelige forfattere IMoer og ThKap Seneste forfatter Redaktionen

J.C. Dahl, Bugten ved Napoli i måneskin og Vesuv i udbrud, 1821, Thorvaldsens Museum, www.thorvaldsensmuseum.dk.

J.C. Dahl, Bugten ved Napoli i måneskin og Vesuv i udbrud, 1821, Thorvaldsens Museum, www.thorvaldsensmuseum.dk.

Portrætmaleriet indførtes i 1600-tallet som en ny genre af tyske og danske indvandrere. Elias Fiigenschoug, der virkede i Bergen ca. 1630-60, var den betydeligste norske portræt- og landskabsmaler; hans klare og nøgterne stil har fællestræk med den nederlandske guldalder. Inden for træskærerkunsten optog træskærerne den europæiske baroks formsprog, primært til kirkeinventar.

Den dansk-norske Mathias Blumenthal blev med portrætter og vægmalerier den førende maler omkring 1750. Med det kulturelle centrums forskydning fra Bergen mod Østlandet og med borgerskabets etablering i begyndelsen af 1800-tallet blev betydningen af portrætmaleriet øget med fx Jacob Munch (1776-1839) og Mathias Stoltenberg, og siden udvikledes landskabsmaleriet som led i udviklingen af den nationale identitet.

Den internationalt orienterede Johan Christian Dahl skabte dramatiske naturscener, der dannede forbillede i romantikken.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mørch Jensen, Thomas Kappel: Norge - billedkunst - barok til 1840 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132843