Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norge - billedkunst - 1840-2010

Oprindelige forfattere ASoe og IMoer Seneste forfatter Redaktionen

Edvard Munch.

Edvard Munch.

Fra 1840'erne videreudviklede Hans Gude og August Cappelen (1827-52) det romantiske, idealiserede landskabsmaleri, inspireret af ophold i Düsseldorf, der var datidens lærested for mange norske kunstnere.

Den første norske folkelivsskildring skabte Hans Gude sammen med Adolph Tidemand med Brudefærden i Hardanger (1848), mens Eilif Peterssen og Hans Heyerdahl introducerede figurmaleriet med historiske scener.

Paris blev mødestedet i 1880'erne, hvorfra kunstnere som Kitty Kielland, Christian Skredsvig og Erik Werenskiold vendte tilbage til Norge med et nyromantisk syn på friluftsmaleriet.

Annonce

Christian Krohg, der 1909 grundlagde kunstakademiet i Oslo, repræsenterede en vægtig kontrast til det nationale med betoningen af kunstens samfundskritiske opgave.

I forlængelse heraf stod Frits Thaulow, der talte for kunstens selvgyldighed, og Harriet Backers interesse for maleriet som form og farve.

Edvard Munch indtog en særstilling med radikale ekspressive og symbolistiske skildringer af det moderne sjæleliv. Inden for skulpturen sluttede også Gustav Vigeland sig til en symbolistisk udformning af menneskefiguren; Vigelandsparken i Oslo viser flere faser i hans produktion.

Dog tegnedes også nationale strømninger omkring 1900-tallet, bl.a. som stemningsmaleri og naturmystik hos Halfdan Egedius og Harald Sohlberg.

Trods akademiets grundlæggelse i 1909 og Harriet Backers populære private malerskole søgte mange yngre kunstnere 1908-10 udenlands; Ludvig Karsten, Jean Heiberg, Axel Revold, Henrik Sørensen og Per L. Krohg blev Matisse-elever i Paris, og det blev startskuddet til modernismens gennembrud i norsk kunst; dog bebudede bl.a. Christian Krohg og Edvard Munch det moderne forinden.

Ca. 1920 etableredes en dekorativ skole, og med afsæt heri udførte de franskinspirerede kunstnere, bortset fra Heiberg, sammen med Alf Rolfsen og Aage Storstein en række store udsmykningsopgaver i freskoteknik i mellemkrigsårene; blandt hovedmonumenterne er udsmykningerne af Bergen Børs (Axel Revold, 1923) og Oslo Rådhus (Per L. Krohg, 1940). Politisk eller socialt engagement ses i mellemkrigsårene hos Reidar Aulie og i den originale væver Hannah Ryggens arbejder.

Surrealismen udvikledes bl.a. med Kai Fjell og Olav Strømme (1909-78) i 1930'erne; Strømme blev omkring 1960 del af den konstruktive, nonfigurative bevægelse, der opstod i efterkrigsårene ud fra en intention om at skabe et renset, nyt billedsprog. Denne retning talte også Jakob Weideman, Inger Sitter, Johannes Rian (1891-1981) samt Rolf Nesch.

Også Arnold Haukelands (1920-83) abstrakte skulpturer skal ses i dette lys. En tilbagevenden til figurationen ses i Frans Widerbergs (f. 1934) kosmiske og ekspressive billedverden og i Odd Nerdrums figurative, romantiske maleri. Installationskunsten blev bl.a. introduceret af Kjartan Slettemark (1932-2008), og dette brud med de traditionelle udtryksformer og indførelsen af et mere idébaseret værk præger både maleri og skulptur i 1990'erne; Marianne Heske (f. 1946) har med computerbaserede malerier vist nye sider af det myteomspundne norske landskab.

Den norske kunstscene var gennem 1990'erne præget af ekspansion og stor åbenhed over for internationalt samarbejde. Ikke mindst oprettelsen af Museet for Samtidskunst i 1990 har haft betydning, men også udbygning af de såkaldte knudepunktmuseer i bl.a. Lillehammer (1994), Kristiansand (2000), Bergen (2000) og Tromsø (2001) samt etablering af Astrup Fearnley Museet (1993) og Stenersenmuseet (1994), begge i Oslo.

Adskillige kunstnere er uddannet, bor og arbejder i udlandet, bl.a. tegneren, skulptøren og tekstilkunstneren Jan Groth, maleren Olav Christopher Jenssen samt Anne Katrine Dolven (f. 1953), Per Barclay (f. 1955), Vibeke Tandberg (f. 1967), Mari Slaattelid (f. 1960), Mette Tronvoll (f. 1965) og andre, der arbejder med 1990'ernes væsentlige udtryksformer, installation, fotografi og video.

Centrale inden for fotografiet er også Morten Krogvold (f. 1950) og Per Maning (f. 1943), der sammen med Thorbjørn Rødland (f. 1970) aktualiserer forholdet mellem dyr, natur og menneske på en ny måde.

Billedhuggerkunsten kendetegnes af øget materialebevidsthed; Per Inge Bjørlo (f. 1952) udførte i 1998 de store stålskulpturer til Oslos internationale lufthavn i Gardermoen, og han stod sammen med bl.a. amerikaneren Jenny Holzer for en af statens største udsmykningsopgaver, Høgskolen i Agder, Kristiansand (2002).

Projektet Skulpturlandskap Nordland kunne 1992-98 opstille 33 skulpturer, spredt i den nordnorske øde natur og lavet af kunstnere fra 15 lande, bl.a. Kjell Erik Killi Olsen (f. 1952), briten Antony Gormley og danskeren Bjørn Nørgaard.

Læs mere om norsk billedkunst og om Norge i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anette Sørensen, Inge Mørch Jensen: Norge - billedkunst - 1840-2010 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132844