Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litauen - billedkunst og arkitektur

Oprindelig forfatter LSin Seneste forfatter Redaktionen

Store borge med kvadratisk grundplan prægede 1200- og 1300-t.s landskabsbillede; et fremtrædende monument er Medininkaislottet fra slutningen af 1200-t. I Vilnius opførtes Nikolajkirken, Bernardinerkirken og Sankt Anna-kirken i 1300-1500-t. De første offentlige bygninger er også fra denne tid, bl.a. Perkunashuset fra 1400-t. i Kaunas. Forsvarsmuren i Vilnius og bastionsslottene i Biržai og Nesvyžius blev anlagt i 1500-t. sideløbende med residenser til adelen og flere offentlige bygningsværker. Vilnius rummer talrige barokkirker, der opførtes efter en brand i 1600-t.; en højbarok bygningsstil afspejles i Sankt Peter- og Pauls-kirken (1668-84) samt i Sapiegu-paladset (1691-1897). I senbarokken (1730-90) blev de gamle kirker rekonstrueret, fx Sankt Katarina-kirken og Missionærkirken, begge med rigt dekoreret interiør. Blandt de mest fremtrædende bygninger i klassicistisk stil er rådhuset i Vilnius (1785-99), tegnet af L. Stuoka-Gucevičius (1753-98), en af Litauens mest betydningsfulde arkitekter på den tid. Det arkitektoniske formsprog bevægede sig mellem historicisme og modernisme i 1800-t., afløst af neoklassicistiske bygningsværker i 1900-t., fx Den Litauiske Bank (1929), kunstskolen (1929) og hovedpostkontoret (1930'erne), alle i Kaunas. Et andet fremtrædende bygningsværk er Čiurlionismuseet (1936) i Kaunas. I den sovjetiske periode (1940-91) opførtes bl.a. Opera- og Balletteatret i Vilnius (1974).

De kulturelle forbindelser mellem Litauen og Centraleuropa satte sig spor i 1500-t.s billedkunst; italiensk, nederlandsk og tysk renæssance gjorde sig gældende inden for maleri og skulptur, ikke mindst i udformningen af gravmæler. Omkring 1900 prægedes kunst og kultur af M.K. Čiurlionis' alsidige virke; i hans værk kombineredes symbolisme med folkelig kunst. I mellemkrigstiden domineredes kunsten af en nationalt betonet modernisme, men der opstod forskellige modtræk, bl.a. med maleren J. Vienožinskis (1886-1960) og billedhuggeren J. Mikėnas (1901-64).

Læs mere om Litauen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Laima Sinkunaité: Litauen - billedkunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117464