Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Israel - billedkunst og arkitektur

Oprindelig forfatter HPu Seneste forfatter Redaktionen

Arkitektur

Det første forsøg på et særligt jødisk arkitektonisk udtryk var Herzliya Gymnasium i Jaffa/Tel Aviv (1906), stærkt præget af orientalsk romantik. Tel Aviv blev grundlagt i 1909, og englænderne lavede efter 1917 en byplan i overensstemmelse med den tids idéer om den ideelle haveby, en indsats, som stadigvæk præger byen.

Den tyske indvandring i 1930'erne bragte en gruppe akademisk uddannede arkitekter til landet, bl.a. elever fra Bauhaus-skolen. Unge lokalt uddannede arkitekter rejste på studieophold i udlandet, bl.a. Zeew Rechter, Dov Karmi og Arieh Sharon, der alle fik afgørende indflydelse på den arkitektoniske udvikling.

Bauhaus-funktionalismen brød afgørende med tendenserne i tidligere års sentimentale orientalisme, men elementer af begge strømninger indgik i senere perioders arkitektoniske udtryk. Efter 1948 iværksattes et massebyggeri præget af sparekrav, hastværk og improvisationer.

Annonce

Byggestilen var præget af præfabrikeret monotonitet, bl.a. et udtryk for de offentlige bygherrers ønske om at gennemtvinge en national identitet blandt indvandrere fra 70 forskellige lande.

1960'ernes arkitektur var under indflydelse af Le Corbusier og Oscar Niemeyer. Klarhed og enkelhed prægede de bedste bygninger, rå beton var det foretrukne materiale, fx i Al Mansfields og Dora Gads Israel Museum (1959, udbygget bl.a. af den danske arkitekt Jørgen Bo), Aba Elhananis Yad Vashem-bygning til minde om ofrene for holocaust samt Joseph Klarweins og Dov Karmis Knesset-bygning i Jerusalem.

Efter Seksdageskrigen i 1967 skulle der skaffes boliger til en tredobling af den jødiske befolkning, og arkitektur blev et politisk redskab. Jerusalems særpræg skulle bevares, bl.a. gennem tvungen brug af den varmt gullige Jerusalemssten, det nye skulle indpasses i den historiske arkitektur og den gamle by inden for murene bevare sin centrale placering i byplanen; det lykkedes delvis, især takket være den danske arkitekt Ulrik Plesner, der var stadsarkitekt 1975-76.

Fra 1980'erne kan nævnes Avraham Yaskis IBM-bygning i Tel Aviv, Mordechai Ben Horins Asia House og Arieh og Eldar Sharons America House samt David Rezniks Mormon University i Jerusalem. Blandt 1990'ernes prisbelønnede bygninger er Plesners Kulturcenter, Beit Gabriel, ved Genesaretsøen, Adi og Rami Karmis højesteretsbygning i Jerusalem og Diamant, Kolker og Kolkers rådhus i Jerusalem.

Billedkunst

Det første jødiske kunstakademi i Palæstina, Bezalel, blev oprettet af Boris Schatz (1867-1932) i Jerusalem i 1906. De første jødiske kunstnere i Palæstina malede i en primitivistisk, orientalsk romantisk stil inspireret af den franske maler Henri Rousseau.

Det første moderne kunstmuseum blev grundlagt i 1932. Under studieophold i Frankrig blev kunstnere fra det daværende Palæstina inspireret af jødiske kunstnere fra Parisskolen, Chaïm Soutine, Amedeo Modigliani, Jules Pascin og Marc Chagall. Indvandrede tyske kunstnere som Max Liebermann, Lesser Ury og Jakob Steinhardt bidrog til at sprænge provinsialismen.

Den tyske ekspressionistiske skole og sort-hvid kunst udløste en protestbevægelse blandt kunstnere, der stræbte efter at finde et udtryk inspireret af lyset, landskabet og en ny æstetik, uafhængig af europæisk indflydelse og Bezalel-skolens orientalisme. Gruppen Ofakim Hadashims (Nye Horisonter) første udstilling åbnede i 1948. Dens lyriske abstraktioner løsrev israelsk kunst fra dens forudsætninger, og dens indflydelse spores som et ekko i næsten al israelsk samtidskunst.

Jitzhak Danziger var i 1940'erne en central skikkelse i gruppen Kanaanæerne, der søgte inspiration i Nærorientens antikke fortid; senere blev han den israelske modernismes toneangivende billedhugger og lærer. I 1965 oprettede en gruppe yngre kunstnere 10+, der videreførte Nye Horisonters tanker; gruppen blev opløst i 1970. I 1960'erne rejste mange israelske kunstnere til Paris og London: Aviva Uri, Rafi Lavie og Moshe Kupperman udviklede stærke personlige udtryk ligesom Menashe Kadishman (f. 1932) og Dani Karavan (f. 1930). 1980'ernes og 1990'ernes kunst er stærkt individualistisk og præget af det pluralistiske israelske samfund, frigjort fra kunstnersammenslutninger, manifester og dominerende skikkelser.

Tamar Getter, Rachel Na'aman, Dorrit Yacoby og Deganit Berest har leveret et stærkt kvindeligt indslag i billedkunsten. Siden Nye Horisonter har kunsten i Israel udviklet sig parallelt med den internationale, men med et særpræg, der er et produkt af landets konfliktbetonede eksistens.

Læs mere om Israel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Herbert Pundik: Israel - billedkunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99940