Island - billedkunst, Den ældste kendte billedkunst fra Island stammer fra vikingetiden; det er især fint ornamenterede metalsmykker, men kilderne nævner også bemalede og udskårne træarbejder.

Træskærerteknikken var højt udviklet i middelalderen og vidner om islændingenes vidtstrakte kontakter i Europa. Således er der byzantinske træk i udskæringerne på de planker fra slutningen af 1000-tallet, der stammer fra huse i Flatartunga og Bjarnastaðahlíð (nu i Nationalmuseet, Reykjavík). Ingen af de middelalderlige kirker er bevaret, men en del inventar findes i dag på Nationalmuseet i Reykjavík, fx et romansk krucifiks fra 1100-tallet og en dør fra Valþjófsstaðir fra ca. 1200 med rigt udskårne billeder.

Bogmaleriet, der blomstrede i 1300-tallet og ofte havde engelske stiltræk, ses fx i Flatøbogen (Islands Universitet) og Stjórn (Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling i København), der er en islandsk bibeloversættelse.

Fra middelalderen kendes flere antependier og alterduge, lavet i samme teknik som Bayeux-tapetet. Den islandske skitsebog (1400-tallet, Islands Universitet) indeholder 21 blade med tegninger, der måske har været forlæg for større værker. Tiden efter 1500 bar præg af nedgang, også for billedkunsten.

Med Reformationen aftog de kirkelige bestillinger. Der var ikke et købedygtigt borgerskab at vende sig til, og den billedlige kultur måtte de følgende århundreder overleve i folkelige metal- og træskærerarbejder samt tekstiler.

I 1800-tallet sås en begyndende billedkunst med fx Þorsteinn Guðmundsson (1817-64) og Sigurður Guðmundsson (1833-74), der studerede hos Constantin Hansen i Danmark.

Men de egentlige pionerer i islandsk kunst er den symbolistiske billedhugger Einar Jónsson samt malerne Þórarinn Þorláksson og Ásgrímur Jónsson, som indførte et naturalistisk landskabsmaleri på et tidspunkt, hvor de nationale idéer begyndte at vinde frem. Især Þorláksson hentede ofte sine motiver fra Þingvellir, symbolet på nationens tabte frihed.

Landskabsmaleriet, der siden har været fremherskende i islandsk kunst, blev fornyet af Júlíana Sveinsdóttir, men især af de modernistiske malere Jón Stefánsson og Jóhannes Kjarval, der var med til at give maleriet en mere fantastisk dimension og til at indføre ekspressionisme og kubisme. Islandsk folkekunst og sagn blev fra 1920'erne en varig inspirationskilde for flere kunstnere.

1930'erne var præget af skildringer fra hverdagen, fx Gunnlaugur Scheving (1904-72), samt udvikling af grafikken med Jón Engilberts (1908-72) og Barbara Árnason (1911-75). Finnur Jónsson (1892-1989) eksperimenterede allerede i 1920'erne med abstrakt maleri, men først op i 1940'erne blev den abstrakte kunst anerkendt med maleren Svavar Guðnason, der var med i Cobra, samt billedhuggerne Ásmundur Sveinsson (1893-1982) og Sigurjón Ólafsson.

Andre pionerer er Nína Tryggvadóttir (1913-68), Eiríkur Smith (f. 1925), billedhuggeren Gerður Helgadóttir (1928-75) samt Jón Árnason (1931-89), der i 1960'erne begyndte at arbejde med kinetisk skulptur. Septembergruppens udstillinger blev et forum for avantgardekunsten omkring 1950.

Med basis i popkunst indførte Erró, Hringur Jóhannesson (1932-96) og Einar Hákonarson (f. 1945) mfl. et nyt figurativt maleri i 1960'erne. Centrale i den Fluxus-inspirerede SUM-gruppe fra 1965 var performancekunstneren Magnús Pálsson (f. 1929), væveren Hildur Hákonardóttir (f. 1938), minimalisten Kristján Guðmundsson (f. 1941) samt konceptkunstneren Sigurður Guðmundsson (f. 1942), der i 1978 var med til at stifte Living Art Museum i Reykjavík.

De fleste islandske kunstnere er uddannet både hjemme (bl.a. på Kunstskolen i Reykjavík, grundlagt 1943) og i udlandet, de senere år ofte i Holland, fx Jóhanna Yngvadóttir (f. 1953), Helgi Friðjónsson (f. 1953) samt Georg Hauksson (f. 1961), i hvem det islandske landskab har fået en ny fortolker.

Den intellektuelt prægede kunst er stadig meget fremtrædende i Island. Træk fra minimalisme og konceptkunst ses hos Svava Björnsdóttir (f. 1952), Birgir Andrésson (f. 1955) og Kristinn E. Hrafnsson (f. 1960), mens Finnbogi Pétursson (f. 1959) inddrager lyd i sine skulpturer og objekter. Steingrímur Eyfjörð (f. 1954), Þorvaldur Þorsteinsson (f. 1960) og Ólafur Elíasson udforsker i bl.a. video, installationer og med digital teknologi selve kunstmediet og dets forhold til omverdenen.

På biennalen Reykjavík Kunstfestival i 2000 var et af hovedtemaerne den teknologisk baserede kunst med bidrag fra bl.a. The Icelandic Love Corporation, der også deltog på den internationale performancefestival i Odense i 1999. Med sine lyse, figurrige billeder er Helgi Þorgils Friðjónsson (f. 1953) en af de vigtigste fornyere af den maleriske tradition, og Hrafnkell Sigurðsson (f. 1963) har i fotografi skabt et nyt billede af den islandske natur.

Læs mere om Island.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig