Påvirket af fransk kunstliv blomstrede i første halvdel af 1900-tallet den såkaldte Pariserskole, hvortil hører en række udenlandske billedkunstnere, der slog sig ned i Paris. Blandt dem var Constantin Brancusi, Marc Chagall, Amedeo Modigliani og Chaïm Soutine.

Paris har flere gange i kulturhistorien været et væsentligt europæisk kunstcentrum, og i tiden op mod 1. Verdenskrig samt i mellemkrigsårene udfoldede der sig en intens aktivitet inden for billedkunstens område. Byen rummede inspirerende kunstmiljøer, bl.a. på Montmartre og Montparnasse. 1920'erne var en særlig frodig epoke, men også i 1930'ernes økonomisk og politisk kriseprægede Europa fastholdt Paris sin status som dominerende vestlig kunstmetropol.

I 1900-tallets anden fjerdedel var Paris centrum for en international abstrakt konstruktivisme, knyttet til bl.a. kunstnergruppen Abstraction-Création eller gallerier som Galerie Denise René i Paris (åbnet 1944). Som kontrast til denne geometriserende kunst opstod i 1940'erne Jean Dubuffets primitivistiske, "rå" billedverden, art brut. Endvidere fremstod i 1940'erne en billedkunst, hvis repræsentanter betegnede sig som malere i den franske tradition, bl.a. Jean Bazaine, Roger Bissière og Alfred Manessier. Med udgangspunkt i kubisme og fauvisme skabte disse kunstnere et ofte panteistisk og undertiden religiøst billedunivers, der formmæssigt karakteriseres ved rytmisk komponerede farvestrukturer.

Læs videre om fransk billedkunst efter 1950, gå tilbage til artiklens begyndelse (romansk og gotisk kunst) eller læs om Frankrig i øvrigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig