Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankrig - billedkunst - fauvisme og kubisme

Oprindelig forfatter LSP Seneste forfatter Redaktionen

 Det røde værelse, malet 1908.

Det røde værelse, malet 1908.

Fauvismen opstod omkring 1905 som en overvejende dekorativt og koloristisk anlagt billedstil, repræsenteret af bl.a. Henri Matisse, André Derain, Maurice de Vlaminck og Raoul Dufy. Fauvisternes billeder signalerer snart harmonisk velvære (Matisse), snart ildfuldt temperament (Vlaminck). En vis tilknytning til fauvisme og ekspressionisme har Georges Rouaults billedverden.

Den tidlige kubisme, som er kendetegnet ved plastisk-lineære og ofte næsten monokrome kompositioner, udformedes ca. 1907-11 af Picasso og Georges Braque. Den udvikledes i forskellige retninger af en række malere, der ud over Picasso og Braque tæller bl.a. Marcel Duchamp, Roger de La Fresnaye, Fernand Léger og Jacques Villon. Omkring 1910 skabte Robert Delaunay en abstrakt-koloristisk billedform benævnt orfisme; i 1912 etableredes under betegnelsen Section d'Or ('Det Gyldne Snit') en kubistisk kunstnergruppe, hvis kunstsyn kredsede om geometriske strukturprincipper. Inden for skulpturen arbejdede Raymond Duchamp-Villon og Henri Laurens ud fra en kubistisk formopfattelse.

Læs videre om fransk ekspressionisme, gå tilbage til artiklens begyndelse (romansk og gotisk kunst) eller læs om Frankrig i øvrigt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Serritslev Petersen: Frankrig - billedkunst - fauvisme og kubisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79395