Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankrig - billedkunst - barok og rokoko

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

François de Voltaire. Portrætbuste udført i 1770'erne af den franske billedhugger Jean-Antoine Houdon.

François de Voltaire. Portrætbuste udført i 1770'erne af den franske billedhugger Jean-Antoine Houdon.

Ved begyndelsen af 1600-t. var den franske kunst stadig præget af manierismen. Nye impulser hjembragtes fra Rom af de kunstnere, der var kommet i berøring med Caravaggio og hans kunst, fx Simon Vouet, mens Georges de La Tour udviklede sin egen variant af clairobscur-maleriet. Den klassiske holdning, Vouet trods alt bibeholdt i sin kunst, fik stor betydning for Nicolas Poussin og Philippe de Champaigne. Poussin specialiserede sig i mytologiske og bibelske fremstillinger, mens Champaignes force lå i portrætkunsten. Brødrene Antoine, Louis og Mathieu Le Nain malede genreagtige motiver af bønder og soldater. Poussin dyrkede fra 1640'erne det heroiske landskab, en genre, som Claude Lorrain udviklede til perfektion. Yderpunkter i 1600-t.s grafiske udtryk er Jacques Callots skildringer af bl.a. maskekomediens figurer og Trediveårskrigens rædsler og Robert Nanteuils repræsentative portrætstik.

Fra ca. 1660 blev alle kræfter samlet om forherligelsen af staten og kongen, Ludvig 14., og kunstudøvelsen blev under finansminister J.-B. Colberts overopsyn et vigtigt redskab for dette mål. Maleren Charles Le Brun blev en nøglefigur som leder af den kongelige gobelinmanufaktur og direktør for kunstakademiet, der var oprettet i 1648; Spejlsalen i Versaillesslottet er et typisk eksempel på hans monumentaludsmykninger. Periodens betydeligste billedhuggere var Antoine Coysevox og François Girardon. Hen imod slutningen af århundredet virkede Hyacinthe Rigaud som hoffets portrætmaler; i hans helfigursportræt af Ludvig 14. (1701, Louvre) ses opsummeret en række af barokkens stilelementer. Kunstneren kom dog til at stå som formidler af overgangen til 1700-t.s portrætkunst, der prægedes af større koloristisk og teknisk glansfuldhed og et dybere psykologisk studium.

Med Antoine Watteau indførtes ikke blot en mere fri og malerisk stil, men også en helt ny genre, fête galante. François Boucher indtog under Ludvig 15. en lige så central position som Lebrun under Ludvig 14. Sammen med bl.a. C.J. Natoire udførte Boucher flere udsmykningsopgaver, men arbejdede i øvrigt i såvel historie- som portrætgenren.

Annonce

Blandt rokokoens mest fremragende portrætmalere var M.Q. de La Tour, en mester inden for periodens højt værdsatte pastelteknik, mens J.-B.S. Chardin malede århundredets fineste stilleben og genreagtige portrætter. En personlighed i kunstlivet i anden halvdel af 1700-t. var encyklopædisten Denis Diderot. Hans Salons, dvs. anmeldelser af de årlige, censurerede kunstudstillinger i Paris, blev smagsdannende. Han priste især maleren J.-B. Greuzes moraliserende genrestykker. Interessen for det frivole og erotisk pikante i malerkunsten havde en fornem repræsentant i J.-H. Fragonard. Blandt 1700-t.s billedhuggere bør fremhæves Edme Bouchardon, der bevarede et klassicistisk udtryk i modsætning til den herskende rokoko ved Ludvig 15.s hof, É.-M. Falconet, der blev leder af den nye porcelænsfabrik i Sèvres, og J.-B. Pigalle. På overgangen mellem rokoko og nyklassicisme udførte J.-A. Houdon psykologisk indlevede portrætskulpturer af tidens fremtrædende mænd.

Læs videre om fransk nyklassicisme og romantik, gå tilbage til begyndelsen af artiklen (romansk og gotisk kunst) eller læs om Frankrig i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Frankrig - billedkunst - barok og rokoko i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79390