Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - billedkunst - romansk og gotisk kunst

Oprindelige forfattere HJFr, PKN og PMHo Seneste forfatter Redaktionen

Romansk kunst

I takt med at kristen tro og kultur blev rodfæstet i Danmark, kom også billedkunsten til at afspejle landets tilhørsforhold til det romanske Europa. Blandt de få bevarede kristne billeder fra 900- og 1000-t. er den store Jellingstens indristninger (2. halvdel af 900-t.) og slangeornamentikken på Hørningplanken, en rest af en stavkirke fra 1000-t. Fra ca. 1100 bliver den danske romanske kunsts internationale karakter iøjnefaldende. Det gælder såvel kalkmalerier som sten- og træskulpturer samt de lueforgyldte udsmykninger på de gyldne altre.

Ikke mindst kalkmalerierne vidner om livlige kontakter til det sydlige og vestlige Europa, ja helt til Det Byzantinske Rige i øst. 1100-t.s maleri er rigt repræsenteret på Sjælland. Kirkerne i Måløv, Jørlunde, Slaglille, Sæby og Kirke Hyllinge rummer således kalkmalerier på højt kunstnerisk niveau med klare forbindelser til bl.a. byzantinsk kunst. De anvendte farver er for fleres vedkommende meget kostbare og i mange tilfælde importeret langvejs fra.

Malerierne er fortrinsvis udført som freskoer på våd puds i klare og overskuelige geometriske kompositioner. Figurerne, der gengives i rolige og værdige stillinger, er anbragt i en eller to billedfriser på kirkevæggene. Friserne adskilles og indrammes af rigt varierede ornamentale bånd, udformet som mæanderborter, planteornamentik o.l. Baggrundsfarven er blå (ofte ultramarin) eller grøn.

Annonce

Døbefont. De romanske døbefonte hører til de betydeligste værker i middelalderens nordiske kunst. Granitfonten fra 1100-t. i Stenild Kirke ved Hobro er en af de største i Danmark; den ville kunne anvendes til dåb af et voksent menneske ved fuld neddykning. Reliefferne på kummen viser et skægget mandshoved mellem to løver; på den modsatte side omkranser to lignende løver et kvindehoved.

Døbefont. De romanske døbefonte hører til de betydeligste værker i middelalderens nordiske kunst. Granitfonten fra 1100-t. i Stenild Kirke ved Hobro er en af de største i Danmark; den ville kunne anvendes til dåb af et voksent menneske ved fuld neddykning. Reliefferne på kummen viser et skægget mandshoved mellem to løver; på den modsatte side omkranser to lignende løver et kvindehoved.

Med hensyn til stenskulpturer, der som regel er udført i granit, findes det største og bedste materiale i Jylland. Hundredvis af døbefonte, portaludsmykninger og billedsten i kirkemurene fremviser talrige motiver, af hvilke løver og andre rovdyr hører til de mest udbredte. Ofte er tolkningen af disse motiver forbundet med store vanskeligheder, idet billedernes budskaber langtfra altid er entydige.

I de bedste tilfælde er formsproget stramt og spændstigt med et udsøgt kompositorisk spil mellem billedet og dets ramme. Blandt de romanske stenmestre må Horder fremhæves. Navnet optræder på en sten fra Løvenholm (nu på Nationalmuseet) og er blevet tolket som mesterens signatur; han tilskrives granitskulpturer i flere kirker på Djursland samt et større antal døbefonte.

Et af den romanske granitskulpturs hovedværker er relieffet med korsnedtagelsen over Kathoveddøren på Ribe Domkirke (2. halvdel af 1100-t.), der i en meget udtryksfuld stil udnytter pladsen i det halvrunde tympanonfelt til det yderste. Det blev i 1. halvdel af 1200-t. suppleret med et trekantsrelief, der fremstiller Det Himmelske Jerusalem.

Gyldne altre. Det usædvanlig velbevarede alter i Sahl Kirke i Vestjylland er fra anden halvdel af 1100-t. Alterets opsats og forside er i dag placeret på korets østvæg over det nuværende alter. Alterbordsforsiden nederst viser den tronende Kristus omgivet af relieffelter med de tolv apostle og scener fra Det Nye Testamente. Også på alteropsatsen (retablet) ses den tronende Kristus omgivet af apostle i den himmelske by Jerusalem; byens tage krones af den korsfæstede Kristus flankeret af Johannes og Maria, og dens bygninger pryder også retabelbuen.

Gyldne altre. Det usædvanlig velbevarede alter i Sahl Kirke i Vestjylland er fra anden halvdel af 1100-t. Alterets opsats og forside er i dag placeret på korets østvæg over det nuværende alter. Alterbordsforsiden nederst viser den tronende Kristus omgivet af relieffelter med de tolv apostle og scener fra Det Nye Testamente. Også på alteropsatsen (retablet) ses den tronende Kristus omgivet af apostle i den himmelske by Jerusalem; byens tage krones af den korsfæstede Kristus flankeret af Johannes og Maria, og dens bygninger pryder også retabelbuen.

En særlig gruppe værker inden for dansk romansk kunst udgøres af de gyldne altre, der i Danmark er bevaret i større tal end i noget andet land. Det drejer sig om i alt syv alterudsmykninger, hvoraf de to endnu er at se i kirkerne i Sahl ved Holstebro og Stadil ved Ringkøbing Fjord.

De gyldne altre består af tynde, lueforgyldte kobberplader på en trækerne. Pladerne er drevet op i relief fra bagsiden, mønstret med gravering og dekoreret med bjergkrystaller. Det ældste, Lisbjergalteret, der findes på Nationalmuseet, stammer fra 1135-50, og de yngste, som Stadilalteret, er fra ca. 1235.

Gotisk kunst

Traditionelt lader man i den danske kunsthistorie gotikken begynde omkring midten af 1200-t., men overgangen er i virkeligheden lang og glidende. I arbejdet med kalkmalerierne opstod der nye kunstneriske udfordringer i takt med, at flere kirker (de fleste dog først i 1400-t.) fik de oprindelige flade trælofter erstattet med murede hvælvinger. Det er en helt anden kompositorisk opgave at udsmykke en krum, trekantet hvælvkappe end en flad væg, hvorfor anvendelsen af forlæg som fx bogmalerier blev noget mere kompliceret.

I de gotiske kalkmalerier optræder figurerne ikke længere på farvet baggrund, men er malet direkte på den hvide kalk. Igennem den gotiske periode øges tendensen til at udfylde de hvide partier mellem figurerne med stjerner, blomster og anden ornamentik. Fra omkring 1400 rådede kalkmalerne over en ny type forlæg, nemlig træsnit. I dette forhold ligger måske en del af forklaringen på, at billederne i de fleste tilfælde minder mere om farvelagte tegninger end om egentligt maleri.

De har gerne en langt mere folkelig og lokal karakter end de romanske, og denne tendens forstærkes op mod middelalderens slutning i 1500-t. Gotiske kalkmalerier findes overalt i landet, og en stor del af udsmykningerne lader sig gruppere i "værksteder" som Elmelundeværkstedet, Isefjordværkstedet mfl.

En mere internationalt orienteret form for dansk gotik er ofte repræsenteret i de træskårne og bemalede altertavler og krucifikser. Fra omkring 1400 udformedes altertavlerne som skulpturelt udsmykkede skabe med fløje til at åbne og lukke i takt med kirkeårets begivenheder. Et af de tidligste eksempler er højaltertavlen i Lunds Domkirke fra 1398. I mange tilfælde når disse skabsaltertavler anseelige dimensioner, som fx Lübeck-billedskæreren Bernt Notkes højaltertavle i Århus Domkirke fra 1479, der når op i en højde af 9,25 m. Notkes stil præges af en høj grad af realisme, der forlener figurerne med en portrætagtig, ikke-idealiserende karakter.

Claus Berg. Midterfløjen af altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense.

Claus Berg. Midterfløjen af altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense.

Til de betydeligste billedskærere i senmiddelalderens Danmark hører Claus Berg, hvis værksted i Odense i begyndelsen af 1500-t. leverede altertavler, krucifikser, prædikestole og andet inventar til mange danske kirker. Claus Berg kom fra Lübeck, men stilen, han formidlede til landet, er sydtysk. Den beskrives til tider som "barok gotik", idet komposition og detaljer ofte er præget af dramatisk bevægelse. Claus Bergs hovedværk er højaltertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense fra ca. 1515-25. En anden af tidens fremragende billedskærere er Hans Brüggemann, hvis hovedværk er den helt ubemalede højaltertavle i Slesvig Domkirke fra 1521, oprindelig udført til klosterkirken i Bordesholm.

For den "store" kunst betød Reformationens indførelse i 1536 et næsten totalt stop. Billedskærere som Claus Berg måtte om ikke af anden grund så af mangel på bestillinger forlade landet. Til gengæld fortsatte kalkmaleriet uden afbrydelse endnu i nogle årtier med stort set de samme stilmæssige karakteristika som i katolicismens sidste år.

Læs mere dansk billedkunst og om Danmark generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen, Peter Kühn-Nielsen, Peter Michael Hornung: Danmark - billedkunst - romansk og gotisk kunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61103