Canada - billedkunst og arkitektur, "Det Nye Frankrigs" tidligste kunst kom i 1600- og 1700-tallet til udtryk i religiøse og etnografiske billeder, præget af europæisk kunst. Denne eurocentrisme forsvandt delvis i 1800-tallet, hvor canadisk fødte kunstnere skildrede landet.

Malerne portrætterede gejstlige, borgerlige og indianerhøvdinge, men også jævne folk. Antoine Plamondon (1804-95) og Théophile Hamel (1817-70) virkede i Québec, Paul Kane (1810-71) skildrede prærien og indianerne, mens Cornelius Krieghoff (ca. 1815-72) malede fransk-canadiske genrebilleder.

I den sidste del af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet så man en eksplosion af forskellige udtryksformer, inspireret af de europæiske kunstretninger, repræsenteret af bl.a. naturalisten Horatio Walker (1858-1938), impressionisten Maurice Cullen (1866-1934) og fauvisten James Wilson Morrice (1865-1924). Af billedhuggerne har L.-P. Hébert (1850-1917) udtrykt tidens smag for det episke, mens Aurèle de Foye Suzor-Côté (1869-1937) er mere intim.

Arkitekturen var franskinspireret, men da Canada efter 1760 kom under Storbritannien, var det herfra, impulserne kom, så man finder udtryksformer, der spænder fra Normandiets almuestil til victoriansk nygotik.

Værd at nævne er kirkearkitektur og træskærerarbejder, skabt i tiden efter ca. 1770 af kunstnerfamilier som Levasseur og Baillargé. I 1800-tllet optræder i Anglo-Canada en georgiansk stil af både britisk og amerikansk herkomst. Senere byggede man kirkerne i romansk stil, statens bygninger i gotisk stil og hoteller som franske slotte, fx Château Frontenac i Québec (opført 1892-1924).

I 1900-tallet forsøgte man at skabe en egen kunstnerisk identitet. Impulserne fra Europa var mangfoldige, men holdningen over for stoffet prægedes af en vis usikkerhed, som havde sin baggrund i vanskeligheden ved at forestille sig en egentlig nation.

I årene omkring 1915 kom der et gennembrud i den canadiske kunst. Malerne Franklin Carmichael (1890-1945), L.S. Harris (1885-1970), A.Y. Jackson (1882-1974), Franz Johnston (1888-1949), Arthur Lismer (1885-1969), J.E.H. MacDonald (1873-1932) og F.H. Varley (1881-1969) dannede The Group of the Seven, der hovedsageligt var påvirket af art nouveau og skandinavisk ekspressionisme.

Gruppen inspirerede Charles Comfort (1900-94), William Ogilvie (1901-89) og Jack Nichols (1921-2009) til i 1930 at danne Canadian Group of Painters. Uden for gruppen stod betydelige kunstnere som Emily Carr (1871-1945), Tom Thomson (1877-1917) og David Milne (1882-1953).

Modernismen holdt sit indtog med Paul-Émile Borduas (1905-60) og den gruppe kunstnere, der i 1948 dannede "Refus global", en revolutionær bevægelse, som også kaldes Les Automatistes. Med malere som Jean Paul Riopelle spillede den en afgørende rolle for kunstens udvikling i Canada og fik også international betydning.

Fra 1950'erne har canadisk kunst været orienteret mod udviklingen i New York. Jack Bush (1909-77) udviklede et abstrakt maleri i nær tilknytning til amerikansk color field painting, som også var et orienteringspunkt for malergruppen Nouveaux plasticiens i Montréal.

Mellemkrigsårenes kunstcentrum var Toronto. I de seneste årtier af 1900-tallet har også andre byer, fx Montréal, spillet en betydelig rolle i et meget aktivt og eksperimenterende kunstliv, hvor mindre grupper som N.E. Thing & Co. og General Idea (grdl. 1968) har arbejdet med konceptkunst, film, video og performance.

Jeff Wall er en fremtrædende repræsentant for 1980'ernes og 1990'ernes såkaldte iscenesatte fotografi. Maleren Alex Colville fra Nova Scotia har udviklet en realistisk, detaljerig udtryksform i stramt komponerede og symbolladede billeder fra hverdagslivet.

Efter en kort bølge af art déco har international arkitektur siden 1940 præget de canadiske storbyer. I.M. Pei tegnede Place Ville-Marie i Montréal (1960), og Mies van der Rohe mfl. udformede Dominion Centre i Toronto (1964-69), mens finnen Viljo Revell skabte Toronto City Hall (1958-65), og Arthur Erickson opførte Fraser University i Burnaby (1963-65).

Efter 1970 har den canadiske arkitektur foldet sig ud med en stor variationsrigdom, præget af bl.a. regionale traditioner og udtryksformer.

Læs mere om Canada.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig