Bulgarien - billedkunst

Bulgarien – billedkunst, Den bulgarske kunst har sine rødder i de thrakiske, græske, romerske, slaviske, protobulgarske og byzantinske kulturområder.

Fra den første bulgarske stat (680/81-1018) findes rigt ornamenterede paladser og forsvarsværker i byerne Preslav og Pliska. Klipperelieffet Rytteren fra Madara (700-t.) er det eneste af sin art i Europa. Fra denne periode kendes også udsøgt bearbejdede ædelmetaller og miniskulpturer.

Med kristendommens indførelse i 864/65 øgedes den byzantinske indflydelse, som det bl.a. kan ses i kirkebyggeriet, men udsmykningen af kirkerne med geometriske keramiske ornamenter og rosetter af rød sandsten bærer lokalt præg. I 900-t., "Den Gyldne Tidsalder", udvikledes freskomaleriet og bogillustrationskunsten i form af miniaturer. I 1000-1300-t. var monumentalt kirke- og klosterbyggeri den vigtigste arkitektoniske udtryksform.

Mod slutningen af 1100-t. blev freskoerne mere realistiske, og den byzantinske kanon blev brudt med fx tolags-freskoerne i Bojanakirken ved Sofia. 1185/86-1393 var Tărnovoskolen den dominerende; dens malere udviklede en førrenæssance med fortællende motiver, som det fx ses i De 40 Martyrers Kirke i Tărnovo. De første klassiske bulgarske ikoner stammer fra 1200-t.

I den osmanniske periode (1396-1878) levede den kristne kunst i de fjerntliggende klostre. Der blev skabt freskoer af betydelig kunstnerisk værdi, og der ses eksempler på portrætkunst og dagliglivsscener, fx i Dragalevtsiklosteret, Arbanasi og Samokov. Munke og folkekunstnere fortsatte ikontraditionen, som tilførtes dekorative elementer.

Træskærerkunsten udvikledes i 1500-1600-t., og i 1600-t. blomstrede guldsmedekunsten. I den osmanniske periode blev der bygget flere store moskéer, bl.a. i Sofia, Plovdiv og Sjumen, samt bade og administrative bygninger.

I anden halvdel af 1700-t. var kunstnerne optaget af rehabiliteringen af det nationale, udtryksmidlet blev den realistiske form med afsæt i den bulgarske virkelighed; eksempler herpå er dele af Rilaklosteret (1817-47) syd for Sofia med bl.a. freskoer af Zachari Zograf.

Fra anden halvdel af 1800-t. etableredes en akademisk tradition af kunstnere, der var uddannet i udlandet, fx i Wien, München, Skt. Petersborg eller Moskva.

I begyndelsen af 1900-t. vandt impressionistiske og lyrisk-metaforiske tendenser frem. 1. Verdenskrig fremkaldte en lang række voldsomme krigsbilleder. Med bevægelsen "Den nationale kunst" i 1920'erne skabtes en ekspressionistisk, national, dekorativ stil.

De første tiår efter 2. Verdenskrig betød total dominans af den socialistiske realismes dogmer. I 1970'erne begyndte det individuelle syn at vise sig, først i grafikken, derefter i de andre kunstneriske udtryksformer. Siden slutningen af 1970'erne er der blevet arbejdet med alle udtryksmidler fra det folkloristiske til popkunst.

Læs mere om Bulgarien.