Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bulgarien - billedkunst

Oprindelig forfatter HDal Seneste forfatter Redaktionen

Bulgarien. Den hellige Theodoros fra Studion, en ikon af keramik med underglasurmaleri, udført i 800-900-t.; Det Arkæologiske Museum i Preslav, Bulgarien. Den byzantinske teolog Theodoros fra Studion (eller Theodor Studites, 759-826) var abbed for Studionklostret i Konstantinopel. Han fik stor betydning som reformator af det byzantinske klostervæsen, og med sin billedvenlige holdning blev han en af ikonoklasmens ihærdigste modstandere.

Bulgarien. Den hellige Theodoros fra Studion, en ikon af keramik med underglasurmaleri, udført i 800-900-t.; Det Arkæologiske Museum i Preslav, Bulgarien. Den byzantinske teolog Theodoros fra Studion (eller Theodor Studites, 759-826) var abbed for Studionklostret i Konstantinopel. Han fik stor betydning som reformator af det byzantinske klostervæsen, og med sin billedvenlige holdning blev han en af ikonoklasmens ihærdigste modstandere.

Den bulgarske kunst har sine rødder i de thrakiske, græske, romerske, slaviske, protobulgarske og byzantinske kulturområder.

Fra den første bulgarske stat (680/81-1018) findes rigt ornamenterede paladser og forsvarsværker i byerne Preslav og Pliska. Klipperelieffet Rytteren fra Madara (700-t.) er det eneste af sin art i Europa. Fra denne periode kendes også udsøgt bearbejdede ædelmetaller og miniskulpturer.

Med kristendommens indførelse i 864/65 øgedes den byzantinske indflydelse, som det bl.a. kan ses i kirkebyggeriet, men udsmykningen af kirkerne med geometriske keramiske ornamenter og rosetter af rød sandsten bærer lokalt præg. I 900-t., "Den Gyldne Tidsalder", udvikledes freskomaleriet og bogillustrationskunsten i form af miniaturer. I 1000-1300-t. var monumentalt kirke- og klosterbyggeri den vigtigste arkitektoniske udtryksform.

Annonce

Mod slutningen af 1100-t. blev freskoerne mere realistiske, og den byzantinske kanon blev brudt med fx tolags-freskoerne i Bojanakirken ved Sofia. 1185/86-1393 var Tărnovoskolen den dominerende; dens malere udviklede en førrenæssance med fortællende motiver, som det fx ses i De 40 Martyrers Kirke i Tărnovo. De første klassiske bulgarske ikoner stammer fra 1200-t.

I den osmanniske periode (1396-1878) levede den kristne kunst i de fjerntliggende klostre. Der blev skabt freskoer af betydelig kunstnerisk værdi, og der ses eksempler på portrætkunst og dagliglivsscener, fx i Dragalevtsiklosteret, Arbanasi og Samokov. Munke og folkekunstnere fortsatte ikontraditionen, som tilførtes dekorative elementer.

Træskærerkunsten udvikledes i 1500-1600-t., og i 1600-t. blomstrede guldsmedekunsten. I den osmanniske periode blev der bygget flere store moskéer, bl.a. i Sofia, Plovdiv og Sjumen, samt bade og administrative bygninger.

I anden halvdel af 1700-t. var kunstnerne optaget af rehabiliteringen af det nationale, udtryksmidlet blev den realistiske form med afsæt i den bulgarske virkelighed; eksempler herpå er dele af Rilaklosteret (1817-47) syd for Sofia med bl.a. freskoer af Zachari Zograf.

Fra anden halvdel af 1800-t. etableredes en akademisk tradition af kunstnere, der var uddannet i udlandet, fx i Wien, München, Skt. Petersborg eller Moskva.

I begyndelsen af 1900-t. vandt impressionistiske og lyrisk-metaforiske tendenser frem. 1. Verdenskrig fremkaldte en lang række voldsomme krigsbilleder. Med bevægelsen "Den nationale kunst" i 1920'erne skabtes en ekspressionistisk, national, dekorativ stil.

De første tiår efter 2. Verdenskrig betød total dominans af den socialistiske realismes dogmer. I 1970'erne begyndte det individuelle syn at vise sig, først i grafikken, derefter i de andre kunstneriske udtryksformer. Siden slutningen af 1970'erne er der blevet arbejdet med alle udtryksmidler fra det folkloristiske til popkunst.

Læs mere om Bulgarien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Dalgaard: Bulgarien - billedkunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52154