Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belgien - billedkunst

Oprindelig forfatter PJSt Seneste forfatter Redaktionen

James Ensor.

James Ensor.

Billedkunsten før Belgiens selvstændighed i 1830 er behandlet i artiklen flamsk kunst.

I første halvdel af 1800-tallet var billedkunsten i Bruxelles domineret af den nyklassicistiske tradition, der havde modtaget nye impulser fra den landsforviste franske maler J.L. David, der flyttede hertil i 1816.

En stor del af periodens franskorienterede kunstnere, bl.a. F.J. Navez, videreførte Davids principper langt op i århundredet. Samtidig blomstrede et nationalromantisk præget maleri i Antwerpen, hvor Gustave Wappers (1803-74) fra 1839 ledede kunstakademiet, der blev midtpunkt for en Rubens-orienteret kunst.

Annonce

Landskabsmaleriet fulgte den klassiske tradition. Gilles François Closson (1796-1842) tilførte det dog en romantisk-realistisk ånd, før de franske naturalistiske tendenser slog igennem omkring 1850. Charles de Groux (1825-70), Constantin Meunier og andre ligesindede dannede i 1866 sammenslutningen La Société libre des beaux-arts, den belgiske realismes højborg. Samtidig gjorde Alfred Stevens karriere i Paris med sine ofte mondæne kvindeskildringer.

Antoine Wiertz var Belgiens mest originale maler omkring midten af 1800-tallet. Hans dystre version af romantikken skulle få stor indflydelse på symbolismen i Belgien. Det gælder også for Félicien Rops. Forbindelsen til den samtidige franske kunst blev forstærket ved dannelsen i 1884 af kunstnergruppen Les Vingt, der talte bl.a. Émile Claus (1849-1924), Theo van Rysselberghe og Fernand Khnopff samt James Ensor, der fremstår som århundredskiftets vigtigste belgiske kunstner. Hans malerier viser symbolistiske træk, men foregriber samtidig ekspressionismen.

Slutningen af 1800-tallet var domineret af symbolismen — som pastelmaleren og tegneren Léon Spillaert (1881-1946) førte langt op i 1900-tallet — omkring sammenslutningen La Libre Esthétique med bl.a. Fernand Khnopff, Jean Delville (1867-1953) og Félicien Rops, William Degouve de Nuncques (1867-1935), den tidligere naturalist Léon Frédéric (1856-1940) samt talrige udenlandske kunstnere.

Også billedhuggeren og tegneren George Minne tilhørte oprindelig det symbolistiske miljø, mens Henri Evenepoel holdt sig tæt op ad den franske kunsts udvikling fra postimpressionisme til fauvisme.

Den fauvistiske maler Rik Wouters bragte 1900-tallets nyeste europæiske tendenser til Belgien, fulgt af vennen Edgar Tytgat, der sammen med den ekspressionistisk orienterede Frans Masereel fremstod som periodens vigtigste grafikere.

I begyndelsen af 1920'erne gjorde den "flamske ekspressionisme" sig gældende med kunstnere som Constant Permeke, Gustaaf de Smet og Frits van den Berghe, mens Victor Servranckx (1897-1965) ligesom George Vantongerloo, der var knyttet til den hollandske De Stijl-gruppe, var en af den abstrakte kunsts pionerer.

Surrealismen holdt sit indtog i den belgiske billedkunst ca. 1925 med E.I.T. Mesens og René Magritte, mens Paul Delvaux og Marcel Mariën (1920-94) sluttede sig til gruppen i løbet af 1930'erne.

Tiden efter 1945 blev domineret af Cobra-gruppen, repræsenteret af Pierre Alechinsky, Christian Dotremont og Pol Bury, samtidig med at den abstrakte kunst, både den lyrisk betonede og den geometrisk prægede, atter kom til at spille en rolle i den belgiske kunst.

Siden surrealismens indtog har belgisk billedkunst og digtning været knyttet tæt sammen. Det gælder for mange af de personligheder, der har domineret landets kunstscene siden 1960'erne, og som ikke passer ind i nogen kategorier:

Digteren Marcel Broodthaers, der i 1963 besluttede at blive billedkunstner, Panamarenko, der siden 1967 har bygget poetiske og utopiske flyvende fartøjer, eller Thierry de Cordier (f. 1954), der i 1988 besluttede aldrig mere at forlade sit havehus.

Den yngre belgiske kunst, der rækker fra Patrick van Caeckenberghs (f. 1960) vildt fabulerende installationer, over Didier Vermeirens (f. 1951) og Jan Vercruysses (f. 1948) undersøgelser af skulpturens mulige form og indhold til Luc Tuymans' (f. 1958) sublime malerier, fremstår i dag som en af de mest originale i Europa.

Læs videre om belgisk litteratur eller om Belgien generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jonas Storsve: Belgien - billedkunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45429