Argentinas billedkunst er præget af dels den oprindelige befolknings kunsthåndværk, dels den spanske indflydelse, som begyndte med katolske missionærers renæssancekunst. Arkitektonisk er især Buenos Aires præget af europæisk inspiration fra tiden omkring 1900.
Argentinas billedkunst og arkitektur
Antropomorf (menneskelignende) vase fra Aguadakulturen, 500-900 e.v.t.
Af
Secretaría de Cultura de la Nación/Museo Nacional del Hombre.
Licens:
CC BY SA 2.0
Billedkunst
Argentinas oprindelige befolkning er kendt for sit kunsthåndværk, især keramik, sølvarbejder og flettede kurve af naturfibre. Af sølv har de fremstillet genstande til religiøs brug, udstyr til heste o.a.
Da spanierne kom til landet i 1500-tallet, blev mange indfødte af de jesuitiske missionærer uddannet i træskæring og maleri, og de arbejdede sammen med spanske kunstnere ved udsmykning af bl.a. kirker.
En billedhuggerkunst af betydning fremkom først i slutningen af 1800-tallet med bl.a. Francisco Cafferatas (1861-1890) og Lucio Correa Morales' (1852-1923) akademiske kunst. I begyndelsen af 1900-tallet arbejdede billedhuggeren Rogelio Yrurtia (1879-1950), påvirket af Rodin, med bl.a. offentlige monumenter, og omkring 1920 vidnede Pablo Curatela Manes (1891-1962) og Antonio Sibellinos (1891-1960) værker om den ændring af formsproget, der var forårsaget af avantgarden. Impulserne kom fra Europa og USA, og omkring 1940 banede den abstrakte udtryksform og den fornyelse, der lå i brugen af materialer som jern, polyethylen og akryl, vej for kunstnere som Enio Iommi (1926-2013), Rogelio Polesello (1939-2014) og Gyula Kosice (1924-2016); billedhuggerne Alicia Peñalba (1918-1982) og Julio Le Parc (født 1928) har mest arbejdet i Frankrig.
Inden for malerkunsten viste de europæiske rødder sig i værker med et akademisk præg. Prilidiano Pueyrredon (1823-1870), Carlos Pellegrini (1800-1875) og Carlos Morel (1813-1894) var med deres portrætter og genrebilleder fra hverdagslivet de mest fremtrædende i 1800-tallets kunst. I 1900-tallet har Argentina ikke stået tilbage for de internationale kunstneriske bevægelser og tendenser. Blandt de betydeligste malere er Emilio Pettoruti (1892-1971), Xul Solar (1887-1963), Antonio Berni (1905-1981), Benito Quinquela Martin (1890-1977), Lino Enea Sillimbergo (1896-1964), Alfredo Hlito (1923-1993) og Raquel Forner (1902-1988).
Arkitektur
Argentinas parlament i Buenos Aires mødes i Den Nationale Kongres, som ses bag monumentet for de to kongresser. Foto fra 2011.
I 1700-tallet spillede jesuitterne en meget væsentlig rolle for udviklingen af en argentinsk arkitektur. Deres bygninger havde tykke mure og tage af træ. I Buenos Aires er kirkerne San Ignacio (1722) og Nuestra Señora del Pilar (1732) gode eksempler på denne bygningskunst. Et andet eksempel er kolonitidens rådhus Cabildo de Buenos Aires, der blev grundlagt i 1600-tallet og fik sin nuværende form mellem 1725 og 1751.
Samtidig med den store indvandring fra Europa i årtierne omkring 1900 opstod der en stærk tendens mod det eklektiske i arkitekturen: fransk luksus i privatboliger, engelsk indflydelse på udformningen af jernbanestationer og italiensk på statens bygninger. Senere har arkitekturen været knyttet til især den internationale funktionalisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.