Tobias Gemperlin, Tobias Gemperle, Tobias Kemperle, d. 1587, tysk maler. Gemperlin blev fra 1565 uddannet og virkede i Augsburg. Han kom til Danmark på foranledning af Tycho Brahe og fik i 1577 skattefrihed mod at male for kong Frederik 2. Det eneste signerede billede af Gemperlin er portrættet af Anders Sørensen Vedel (1578, Frederiksborgmuseet). Han malede endvidere portrætter af Tycho Brahe (ikke bevaret) og muligvis altertavlen i Sankt Ibb på Hven (1578).