Juan de Flandes, nederlandsk-spansk maler, virksom i Spanien 1496-1519. For dronning Isabella den Katolske malede han sammen med andre nederlandske malere 47 små tavler med scener fra Jesu liv til dronningens alter i Palácio Real i Madrid; serien (hvoraf 27 er bevaret) blev beundret af Albrecht Dürer 1521. Juans stil er præget af Hugo van der Goes, men mere naturalistisk. Andre af hans værker findes i domkirkerne i Salamanca og Palencia.