Faktaboks

Philipp Otto Runge
Født
23. juli 1777, Wolgast, nu Tyskland
Død
2. december 1810, Hamburg, Tyskland
Philipp Otto Runge
Philipp Otto Runges selvportræt fra ca. 1802.
Af .
Farbenkugel
Philipp Otto Runges Farbenkugel fra 1810.
Af .

Philipp Otto Runge var en tysk tegner, maler og farveteoretiker, en af romantikkens mest fremtrædende kunstnere i Tyskland.

Philipp Otto Runge blev født i Wolgast i Vorpommern, dengang i svensk besiddelse. I 1795 drog han med broderen Daniel til Hamburg, hvor han lærte lyrikeren Matthias Claudius at kende og læste Homer.

1799-1801 var han elev af bl.a. Jens JuelKunstakademiet i København og besøgte Friederike Bruns koncertaftener. Derefter bosatte han sig i Dresden, i 1803 i Hamburg.

Efter giftermål i 1804 malede Runge sin nærmeste familie og vennekreds og udførte fra 1802 sit hovedværk, skitserne til en planlagt monumental rumudsmykning, allegorierne Døgnets tider; kun Morgenen blev udført som oliemaleri (1809, sammen med talrige pennetegninger samt silhuetter i Kunsthalle i Hamburg; grafiske versioner fra 1805 og 1807).

Philipp Otto Runge korresponderede med Johann Wolfgang Goethe om farvelære og udgav sin egen farvelære, Farbenkugel (1810), kort før han døde af tuberkulose.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig