Faktaboks

Ludwig Emil Grimm
Født
1790
Død
1863

Ludwig Emil Grimm, 1790-1863, tysk maler og raderer; bror til Jacob og Wilhelm Grimm. Efter studier i Kassel og München og en rejse til Italien vendte Ludwig Emil Grimm 1817 tilbage til Kassel. Gennem sine bekendte Clemens Brentano og Achim von Arnim kom han i forbindelse med Johann Wolfgang Goethe, som beundrede hans raderinger, der udgør hovedparten af hans værk.

Ludwig Emil Grimm udførte kun en snes oliebilleder, især bibelske fremstillinger i Nazarenernes stil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig