Faktaboks

Caroline Bardua

Marie Karoline Bardua

Født
11. november 1781, Ballenstedt, Tyskland
Død
2. juni 1864, Ballenstedt, Tyskland
Selvportræt med lut, tegning, 1822.

Caroline Bardua har her omkranset sit ansigt omhyggeligt med mørke slangekrøller, der falder elegant ned over panden og samtidig indrammer hendes ansigt. Som attribut har hun valgt en lut og dermed koblet sin identitet til musikken og ikke til malerkunsten i form af lærred og pensler.

.

Caroline Bardua var en tysk maler. Hun deltog i kraft af sin dobbeltbegavelse inden for maleri og musik aktivt i det kulturelle liv særlig i Weimar, Dresden og Berlin. Hun var en søgt portrætmaler i sin samtid og et interessant eksempel på 1800-tallets kvindelige kunstnere, der var i stand til at leve af deres kunst. Hendes portrætter må betegnes som nydelige og i tidens smag, men dog mere en karakteristik af den afbildede persons ydre end en skildring af vedkommendes personlighed.

Caroline Barduas uddannelse i Weimar og Dresden

Caspar David Friedrich
Portræt af Caspar David Friedrich, maleri, 1810, Alte Nationalgalerie, Berlin.

Værket blev i en periode betragtet som Caspar David Friedrichs selvportræt, men i 1906 blev det tilskrevet Caroline Bardua, hvilket stemmer overens med hendes lange ophold i Dresden, hvor hun havde tætte forbindelser til de kunstneriske kredse. Caspar David Friedrich fremstilles i halvfigur foran et Rügenlandskab, der antyder kunstnerens hjemegn. Maleriet regnes for et af Barduas bedste værker.

Caspar David Friedrich
Af .

I perioden 1805 til 1808 var Caroline Bardua elev på det frie tegneinstitut i Weimar hos tegneren og forfatteren Heinrich Meyer (1760-1832). I Weimar fik hun forbindelse til kredsene omkring Johann Wolfgang Goethe og forfatteren Johanna Schopenhauer.

Bardua opholdt sig i årene fra 1808 til 1811 i Dresden for at videreuddanne sig hos malerne Gerhard von Kügelgen og Anton Graff. Gennem Kügelgen fik hun forbindelse til repræsentanter inden for tidens romantiske strømninger, først og fremmest til Caspar David Friedrich, som hun stod på venskabelig fod med. I 1810 udførte hun et af sine mest vellykkede værker, et portræt af Caspar David Friedrich (Alte Nationalgalerie, Berlin).

Søstrene Bardua i Berlin

I 1819 flyttede Caroline Bardua med sin søster, sangeren og forfatteren Wilhelmine Bardua (1798-1865) til Berlin. Hun modtog talrige bestillinger på portrætter, først og fremmest fra adel og borgerskab. Hun deltog i det berlinske selskabsliv, og søstrene Barduas hjem var i perioder ramme for en musikalsk og kunstnerisk salon.

I denne periode malede hun bl.a. Portræt af komponisten Carl Maria von Weber (1821, Alte Nationalgalerie, Berlin), der var i Berlin i forbindelse med uropførelsen af sin opera Der Freischütz. Senere bragte talrige rejser og ophold hende og søsteren til forskellige tyske centre, og fra 1832 opholdt de sig igen i Berlin.

Efter Caroline Barduas død i 1864 skrev Wilhelmine Bardua erindringsbogen Jugendleben der Malerin Caroline Bardua, der blev publiceret posthumt i 1874.

Caroline Barduas portræt af Carl Maria von Weber fra 1821.
/Alte Nationalgalerie, Berlin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig