François-Marius Granet, 1775-1849, fransk maler. Granet var i Paris elev af J.-L. David, før han i 1802 rejste til Rom, som han først endeligt forlod i 1824. Han er berømt for sine klosterscener, men udmærkede sig også som genre- og landskabsmaler. Granet efterlod sine samlinger af egne og andre kunstneres værker, bl.a. det mesterlige portræt, som Ingres malede af ham i Rom 1807, til fødebyen Aix-en-Provence, hvis kunstmuseum i dag bærer hans navn.