Edwin Landseer, 1802-1873, britisk maler, grafiker og billedhugger. Landseer blev optaget på Royal Academy allerede 1816. Hans speciale blev dyrefremstillingen, ofte af anekdotisk karakter, hvor de naturalistisk gengivne skabninger personificerer menneskelige karaktertræk. Som billedhugger modellerede han løverne til Nelsonsøjlen på Trafalgar Square i London (1867). Landseers kendteste værk, maleriet The Monarch of the Glen (1851), viser den triumferende kronhjort i det skotske højland. Han blev adlet i 1850.
Edwin Landseer
Faktaboks
Edwin Landseer
- Født
- 1802
- Død
- 1873
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.