Johann Heinrich Roos, 1631-1685, tysk maler. Han blev uddannet i Amsterdam og opholdt sig derefter i Italien 1650-54, hvor han fandt en motivkreds, som han dyrkede resten af sit liv: pastorale scener i bjerglandskaber med ruiner. Han levede i Frankfurt am Main, kun afbrudt af en periode som hofmaler i Heidelberg 1664-67. Sønnerne Philipp Peter Roos (ca. 1655-1706) og Johann Melchior Roos (1659-1731) var ligeledes malere.