Faktaboks

Jan van de Cappelle
Født
1624
Død
1679
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødselsår

Jan van de Cappelle var en hollandsk maler. Han blev født og var virksom i Amsterdam, især som marinemaler, skønt han også udførte enkelte vinterlandskaber.

Cappelle var påvirket af Simon de Vlieger i sine udramatiske søstykker med spejlblankt vand og store skyer. Han må have været velstående, idet han ejede en omfattende kunstsamling, bl.a. ni malerier og 1300 tegninger af Vlieger og 500 tegninger af Rembrandt.

Cappelle blev portrætteret af både Rembrandt, Frans Hals og Gerbrand van den Eeckhout (1621-74).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig