Faktaboks

Michael Sweerts
Født
1624
Død
1664

Michael Sweerts, Michiel Sweerts, 1624-1664, flamsk maler. Michael Sweerts var født i Bruxelles, opholdt sig i Rom ca. 1646-52 og åbnede i 1656 en malerskole i sin hjemby.

I sin romerske periode stod Sweerts i nær forbindelse med bambocciademalerne, men tilbage i Bruxelles nærmede han sig stilen hos de hollandske genremalere, fx Pieter de Hooch og Vermeer van Delft.

I 1661 rejste Michael Sweerts som missionær til Østen, hvor han få år senere døde i Goa i Indien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig