Den postmodernistiske billedkunst kan først og fremmest kendes på, at den er eklektisk – sammensat af mange forskellige elementer. Tit vil de forskellige elementer være i modsætning til hinanden, så kunstværket virker selvmodsigende og usammenhængende; fx kan der være nazistiske hagekors og kommunistisk hammer & segl i det samme værk. Man kan sige, at de postmodernistiske kunstnere zapper mellem forskellige kategorier af visuelt materiale og sampler det til nye og uventede kombinationer.
Der kan også være en stor kontrast mellem kunstværkets titel og motiv. Dermed kan en meget højtidelig titel komme til at virke ironisk, fordi den er sat sammen med et meget uhøjtideligt motiv – eller omvendt.
På den måde sår den postmodernistiske billedkunst tvivl om kunstværket som noget, der indeholder en særlig betydning eller et meningsfuldt budskab. Samtidig gør den postmodernistiske billedkunst op med ideen om samtidskunst ved at blande motiver og symboler fra fortiden og nutiden. Sommetider kopierer den postmodernistiske billedkunst kendte kunstværker fra tidligere perioder, men som regel på en måde, hvor det mere ligner en parodi eller en karikatur over det tidligere kunstværk.
Det er også typisk for den postmodernistiske kunst, at den indeholder mange tegn: Det kan være politiske eller religiøse symboler, men det kan også være bogstaver, eller noget, der ligner skrifttegn fra andre kulturers sprog. Dette hænger sandsynligvis sammen med semiotikken, der blev meget populær på den tid, hvor postmodernismen opstod.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.