Neoplasticisme er en samlende betegnelse for de idéer og den æstetik, som udvikledes ca. 1914-1920 af den hollandske kunstnergruppe De Stijl og fik navn efter Piet Mondrians skrift Le Néoplasticisme (1920).

Faktaboks

Etymologi
Ordet neoplasticisme er sammensat af neo- og latin plasticus 'plastisk' og -isme.

Udgangspunktet var et rent geometrisk form- og farvesystem i maleriet, som Mondrian udviklede i logisk forlængelse af kubismen, forbundet med teosofisk inspirerede forestillinger om at nærme sig den guddommelige verdensorden, der ligger skjult bag naturens organiske fremtrædelsesformer.

Formen skulle begrænses til rette linjer og vinkler i strengt ortogonale opbygninger, forbundet med rene farveflader i primærfarverne rød, gul og blå samt sort, gråt og hvidt.

Systemets overordnede formål var "at gøre det lovmæssige, konstruktive og formelle entydigt anskueligt og udelukke al individuel vilkårlighed" (Mondrian). Neoplasticismen fandt også anvendelse inden for bygningskunst og design, der nåede international berømmelse gennem J.J.P. Ouds og Gerrit Rietvelds arbejder. En friere nyformulering af æstetikken blev i 1920'erne fremført af Theo van Doesburg under betegnelsen "organisk elementarisme".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig