Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

informel kunst

Oprindelig forfatter KKern Seneste forfatter Redaktionen

informel kunst, retning inden for det abstrakte, nonfigurative maleri, der i modsætning til fx konkret kunst er karakteriseret af et frit og spontant billedsprog; udtrykket er en væsentlig del af kunstværkets indhold, derfor synliggøres maleprocessen i gestiske penselstrøg.

Oversat fra fransk art informel 'formløs kunst'.

Betegnelsen art informel blev første gang brugt om Jackson Pollocks og Wols' malerier af den franske kunstkritiker Michel Tapie, der i 1951 arrangerede en udstilling i Paris, hvor bl.a. de to kunstnere deltog.

Cobragruppens kunstnere er blandt dem, der har arbejdet med eller i forlængelse af den informelle kunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristine Kern: informel kunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97791