Novembergruppen, sammenslutning af finske malere, grundlagt i Helsinki i 1916, med Tyko Sallinen som den centrale skikkelse.

Gruppens medlemmer var indbyrdes meget forskellige, men forenedes af et radikalt kunstsyn spændende fra kubisme over fauvisme til ekspressionisme. Gruppen anlagde til tider en noget aggressiv nationalisme.

I 1920'erne og 1930'erne indtog den en forgrundsstilling i finsk kunstliv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig