Novecento italiano, ('italiensk nittenhundredetal'), italiensk kunstnergruppe, grundlagt 1922 med maleren Mario Sironi som hovedkraft og skribenten og kunstkritikeren Margherita Sarfatti (1883-1961) som talerør.

I reaktion mod bl.a. futurisme og dadaisme stræbte Novecento-bevægelsen mod en traditionsforankret, harmonisk og velordnet udtryksform, og den indgik ligesom dele af den modernistiske arkitektur i fascisternes kulturpolitik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig