Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Novecento italiano

Oprindelig forfatter CC Seneste forfatter Redaktionen

Novecento italiano, ('italiensk nittenhundredetal'), italiensk kunstnergruppe, grundlagt 1922 med maleren Mario Sironi som hovedkraft og skribenten og kunstkritikeren Margherita Sarfatti (1883-1961) som talerør.

I reaktion mod bl.a. futurisme og dadaisme stræbte Novecento-bevægelsen mod en traditionsforankret, harmonisk og velordnet udtryksform, og den indgik ligesom dele af den modernistiske arkitektur i fascisternes kulturpolitik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Charlotte Christensen: Novecento italiano i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133208